(af Skumfod)
Lotte sendte en besked til Kim, lige efter skoletid, hvor hun spurgte, om han ikke kom over klokken 19. Det var ikke normalt, at Lotte sendte besked, og hun havde jo heller ikke været i skole. Kim var nervøs, for var hun ved at slå op med ham eller sådan noget, for selvom han ikke mente, at de havde nogen problemer, så kunne det jo være et eller andet, som han havde sagt eller gjort uden at tænke over det.
Lottes far havde haft en del timer, til at vænne sig til tanken, inden han kom hjem fra arbejde. Hans kone havde besluttet, at det var bedre at informere ham med det samme om hans datters tilstand. Lillian måtte konstatere, at selv under telefon samtalen, der tog han det overraskende pænt. Både Lotte og hendes mor var dog alligevel noget overrasket, da Erland trådte ind af døren med to store buketter blomster i hånden. Lillian så noget skeptisk ud, da det ikke var så tit, at hendes mand havde blomster med hjem. Erland kyssede sin kone, samtidig med, at han rakte hende den ene bukket. “Hvorfor”; det var tydeligt, at hun var overrasket. Erland smilede; “det er fordi du valgte at fortælle mig det med det samme, istedet for at vente til jeg kom hjem”. Han gav den anden buket til sin datter, som var mindst lige så overrasket; “Lotte, jeg ved godt, at det ikke var det, som nogen af os ønskede lige nu, og jeg ved godt, at du står flere forskellige valg, men det er nu alligevel en stor dag, ligegyldigt hvad du end beslutter dig for”.
De talte ikke mere om det, hverken før eller under aftensmaden, men det var tydeligt, at Erland så på sin datter, med nogle helt andre øjne, end han plejede.
Den var lidt i syv, da Kim ankom, og hans nervøsitet blev ikke mindre, af at han så den store buket blomster, som stod på hendes bord. Lotte sagde ikke noget, men hun smilede til ham, da hun med en håndbevægelse bad ham om, at sætte sig ved siden af hende på sengen. “jeg venter mig”; Lotte sagde dette så pænt og roligt, som hun kunne. Kim kiggede undrende på hende; “hvad venter du”. Lotte studerede hans ansigt, han havde virkeligt ingen anelse om hvad hun talte om; “for helvede Kim, det betyder, at jeg er gravid”. Kim forsøgte, at fatte, hvad det var hun lige havde sagt, men det hele kørte rundt inde i hans hoved; “jamen, vi – vi – hvordan”? Lotte grinede; “Ja, jeg var lige så overrasket, men det var åbenbart spild af gummi”. Hun kyssede ham. Kim var stadig ude af sig selv, selv om kysset havde givet ham en lille smule ro; “Jamen hvad så”? Lotte smilede; “det ved jeg ikke endnu, men det finder vi vel ud af”. Selvom han stadig var overrasket, så var han glad for, at hun havde sagt ‘vi’. “Men hvis du er klar til det, så vil mine forældre gerne være de første, til at råde os”.
Lottes forældre havde dækket op ved sofabordet, med både kaffe og kage. Lottes far startede smilende; “vi vil gerne give jeg nogen råd, og være sikker på, at I forstår de muligheder som ligger foran jer”. Lottes mor fortsatte; “vi vil ikke være belærende, og vi vil ikke træffe valget hverken for Jer eller for Lotte, som det her mest af alt drejer sig om”. Hverken Lotte eller Kim sagde noget, så Erland fortsatte henvendt til Kim ;”Vi holder meget af dig Kim, og vi mener du skal kende de valg, som Lotte har, og vi håber du hjælpe hende med, at træffe et valg”. Han holdt en pause, og igen tog Lillian over; “men i sidste ende, så drejer det her sig om Lotte og Lottes krop, så derfor er det i sidste ende hendes valg, og det håber vi, at du vil respektere, ligesom vi vil respektere det. Lige nu havde Lottes forældre sagt det de ville sige, så de ventede. Det tog flere minutter inden Kim havde tænkt det hele det hele igennem; “altså nu er det her jo meget nyt for mig, men det er selvfølgeligt klart, at det er Lottes valg, og jeg vil naturligvis stå bag hende ligegyldigt hvad”.
Lottes forældre smilede, de havde heller ikke forventet, at han vil reagere anderledes. “For det første, så kan du vælge at få barnet”; denne gang henvendte Lottes mor sig til Lotte; “og det vil være fantastisk, med et lille barn som er Jeres, men det vil også blive nogen hårde år, med uddannelse, mindre tid til vennerne, færre fester og perioder, med meget lidt søvn”. Lottes far tog over; du kan også vælge, at få barnet, og så bort abortere det, hvilket kan glæde nogen stakkeler, som ikke kan få børn, men du skal vide, at det er svært at bære på et barn i 9 måneder, føde barnet, og så bagefter give det bort”. Lottes mor fortsatte; “det vil være en rigtig flot ting, at gøre, men det vil også blive både svært og hårdt, og selvom vi alle stå bag dig, og vil støtte alt det vi kan, så er det dig, som psykisk skal kunne holde til beslutningen”. Lottes far gav dem tid til at opfatte det der blev sagt, inden han fortsatte; “og til sidst, så kan du vælge en abort”; han tog en tår af sin kaffe, og de andre valgte at gøre det samme, og da de havde sat deres kopper, så fortsatte han; “en abort vil give jer muligheden at være unge i nogen flere år, indtil I mener, at nu vil I gerne have et barn, men en tid kan det blive hårdt, det at vide, at man har valgt en abort frem for at vælge barnet”. Igen tog Lottes mor over; “men igen, som ved de andre valg, så vil vi naturligvis være her, til at støtte jer”; hun holdt en kort pause; “men Lotte, du skal også vide, at der kan være en minimal risiko for, at du ikke efterfølgende kan blive gravid”.
Både Lotte og Kim sad og overvejede det der var blevet sagt. Lotte kiggede frem og tilbage på sine forældre; “men hvad vil I anbefale”? Lottes mor smilede “Lotte, vi elsker dig meget højt, og netop derfor, så vil vi holde vores mening for os selv, men hvis du om to uger ikke har besluttet dig, og du kommer og spørger os, hvad enten det er sammen eller hver for sig, så vil vi svare dig”. Lottes far tog over; “lige nu, der vil vi være bange for, at du vil følge vores svar, i stedet for at træffe din egen afgørelse, og det vil ikke være fair over for nogen af os”.
Læs “Kapitel 21A: Forventet” af Skumfod
© Skumfod
