(af Skumfod)
Der var en mærkelig stemning i klassen denne onsdag. Lotte havde gået på skolen siden børnehave klassen, og hun mindes ikke, at inspektøren før havde indkaldt klassen til et møde i auditoriet efter den store spise pause. Det blev ikke mindre specielt af, at de fandt ud af, at alle tre ottende klasser skulle deltage.
“Lotte og hendes følge” som de 7 venner blev kaldt på skolen, var nogen af de første, som ankom til auditoriet, da de ønskede en god plads i salen. Lotte fandt hurtigt ud af, at det ikke ville ske for hende. Disse stole var dybt ubehagelige at sidde i, når man var gravid. Lotte der på dette tidspunkt var 16 uger henne, havde ofte måtte prøve sig lidt frem, for at sidde bare nogenlunde behageligt, men her kunne det bare ikke lade sig gøre. Dette var yderst uheldigt, da de havde valgt, at sætte sig på første række.
Det var stort set Præcist til tiden, da inspektøren kom ind, efterfulgt af otte lærere. Inspektør Klemmesen gik direkte hen til talerstolen, alt imens de otte lærere fandt sig en stol bagerst på scenen.
“Ottende klassetrin er ofte et år, hvor der sker en masse”; begyndte han; “men begivenhederne i 8B i dette skoleår har overgået alt, hvad vi tidligere har set”. Selvom eleverne i 8A og 8C måske ikke kendte alle detaljerne, så vidste de i de store træk, hvad der var foregået i 8B. “Normalt tager alle niende klasser på lejrskole, men det føler vi ikke, at vi kan forsvare at gøre i det næste skoleår”. Lotte følte det som om, at hun sammen med Irene, blev udstillet på en meget ubehagelig måde. Inspektøren tog en tår, fra den flaske vand, som han havde haft med ind, før end han fortsatte; “Vi kan jo ikke tage på lejrskole med en højgravid elev eller med et spædbarn”. Lotte var rystet over inspektørens ord. Aldrig før havde Lotte følt sig så udstillet, som nu hvor alle hendes kammerater, fik at vide at lejrskolen var aflyst på grund af hende. Lotte havde lyst til, at løbe ud af lokalet, indtil hendes blik faldt på lærergruppen, som alle mærkeligt nok smillede. Lotte bemærkede, at fru Antonsen ikke bare smillede, men smillede direkte til hende.
“Dette er naturligvis trist”; fortsatte han; “for elever der er nye i det næste skoleår”. Han tog endnu en tår af sit vand; “Da vi andre tager på lejrskole i år i stedet”.
Jublen i salen var enorm, og det tog lidt tid, før end inspektøren fik mulighed for at fortsætte; “Men det bliver noget anderledes end noget skolen før har deltaget i”. “I skal ikke bare på lejrskole sammen, men også med 7 andre ottende klasser fra to andre skoler”; små snak opstod overalt i salen, så inspektøren tog sig tid, til at drikke noget mere af sit vand. “Ud over jeres lærere, som står bag ved mig, så tager frøken Jensen og Jeg også med denne gang”; han holdt en lille pause ; “Og så håber vi på deltagelse af et par forældre fra hver klasse, hvor en enkelt forældre allerede har sagt ja.
Efter en længere pause, så dæmpede han igen eleverne; “Vi synes også, at vi bør informere jer om, at denne lejrskole er en del af et projekt på lærer seminariet, så det bliver primært 20 lærer studerende, som både skal planlægge og stå for lejrskolen”. Lotte lagde mærke til, st fru Antonsen igen sendte hende et meget direkte smil, så hun var ret sikker på, at hun kendte tre af dem. Inspektør Klemmesen fortsatte i næsten 30 minuter, med at fortælle en masse af de detaljer, som eleverne fandt ret kedelige. Men som afslutning på mødet, så kom han med en tilføjelse, som fangede alles opmærksomhed; “Her til sidst, så må jeg hellere fortælle, at vi tager afsted mandag om tre en halv uge”.
Lotte og de seks andre, havde været de første til mødet, men nu var de seks, de sidste elever, som forlod auditoriet. Irene så bekymret ud; “Med under en måned til, så tror jeg ikke, at jeg får lov til at tage med”. Fru Antonsen begyndte at grine bag ved dem; “Tror du ikke vi har styr på det hele, Irene”. Irene vendte sig overrasket omkring. Fru Antonsen fortsatte; “Din far Olav er den forældre, som vi allerede ved skal med.
Inden de gik ind i klassen, trak fru Antonsen Lotte til side; “Jeg skal spørge dig, om du er frisk på en gentagelse af vores foredrag”. Lotte smillede; “Ja selvfølgelig”. Fru Antonsen så seriøst på hende; “Er du sikker, det er jo dine venner, kammerater og en masse jævnaldrende du ikke kender, som skal opleve din historie”. Lotte grinede; Ja selvfølgelig, det skal nok blive sjovt”. Fru Antonsen håbede, at hun havde ret.
Da Lotte kom hjem, havde hendes forældre allerede hørt om lejrskolen. Lotte mente, at hendes mor skulle tilbyde sig, som forældre der tog med, og blev noget overrasket over hendes mors holdning; “Det synes jeg ikke er en god ide, det er bedre, at det er en anden forældre, som får lov at være i fokus. Lotte fandt senere ud af, at Kims mor havde haft en lignede holdning.
Læs “Kapitel 15A: Ankomsten” af Skumfod
© Skumfod