(af Skumfod)
Selvom jeg hele tiden har vist, at mit hackeri på Internettet var ulovligt, så har jeg aldrig haft moralsk skrubler over det. Jeg har aldrig skadet nogen ved mine besøg på diverse servere, og jeg følte ikke, at det jeg gjorde var forkert, selvom det var ulovligt.
Det var anderledes med mine tyverier. Selvom jeg vidste, at de enkelte tyverier var småpenge i de regnskaber, hvor de var stjålet fra, så havde jeg det ikke godt med det.
Det lykkes dog til sidst, at overbevise mig selv om, at målet helligere midlet. Det var med udgangspunkt i den holdning, at jeg lovede mig selv, at jeg ville finde en måde, hvor jeg med en god gerning kunne kompensere for mine ulovlige handlinger.
Imens jeg ventede på det rette øjeblik, så fortsatte jeg med, at skrive og sælge programmer både under mit eget navn og som Jan Jansen. Vi tjente nu begge to over 50.000 kroner om måneden.
Der var nu næsten gået et år, da jeg en aften kiggede nærmere på en specielt opsat server. Serveren var beskyttet af en masse programmer, som kunne destruere alle deres data, men da jeg kom ind via min egen oprettet bagdør, så var det ikke et problem, Det gik hurtigt op for mig, at der var tale om en server, der tilhørte et stort kriminelt selskab. Jeg opdagede også, at dette var en af mange servere i et kæmpe netværk. Jeg var ikke på det tidspunkt klar over, hvad jeg skulle bruge informationerne til, men stille og roligt kunne jeg kortlægge hele netværket.
Da jeg efter måneders arbejde endeligt var færdig med kortlægningen, fik jeg ideen om at stjæle en del af deres penge. Det var naturligvis nød til at foregå roligt, så det ikke ville blive bemærket. Jeg fandt hundredvis af gode formål, som jeg gerne ville støtte, og stille og roligt begyndte jeg, at overføre penge fra kriminelle konti til velgørenhed. I dag kan jeg godt se, at det også var moralsk forkert, men på det tidspunkt begyndte jeg, at have det rigtigt godt med mig selv for første gang i en rigtig lang tid.
Læs Kapitel 6A: Indhentet af fortiden af Skumfod
© Skumfod