3000 mus boede godt,
i en kælder hvor
ingen de kom.
Huset det skulle væk.
Ejeren tænkte på,
det som han ku’ opnå,
når hvad der er,
er en gammel grøn hæk.
Musene sov klokken 5,
da en arbejdsmand
højt med sin røst
råbte ordet; “begynd”.
Musene vidste ej,
hvorhen, ad hvilken vej,
de burde løbe.
Livs-tråden var tynd.
Mindst 2000 mus,
så ej nok en dag,
unge og gamle mus
samt musebørn.
Resten stod uden tag,
på denne sorgens dag.
nu må der kæmpes,
og hver ta’ en tørn.
Sygdom og død
ramte dem i et overtal.
Ingen de vidste,
hvem der stod for tur.
Kæmper for deres liv,
uden alternativ,
indtil den sidste
ta’r sin sidste lur.
(Maj 1992)
“Ulykker og naturkatastrofer er meget slemme,
men står der menneskelig viden bag en ulykke,
er det først rigtig en katastrofe.”
(Skrevet efter A-bombe prøvespringninger i Kina, maj ’92)
© Skumfod
