(af Skumfod)
Kim var vågnet i forrygende humør. Gårsdagens fest havde styrket hans i forvejen store popularitet, og alt hvad det havde krævet, var et kvikt svar på en invitation til dans. Hans stjerne status var styrket, og det var klaret uden nogen konsekvenser.
Kim var da godt klar over, at det var gået ud over den ellers meget søde, men lidt for stille og usynlige Lotte, men det ville hun jo hurtigt komme sig over, og man bliver styrket af lidt modgang.
Kim fandt ud af, at han var alene hjemme, da han var i køkkenet efter lidt morgenmad. Klokken nærmede sig klokken 11, så hans mor og stedfar var vel bare ude og handle, hvilke var meget normalt for en lørdag formiddag.
Kim kom tilbage til sit værelse med en stor tallerken havregryn, og tre skiver franskbrød med spegepølse på, og satte sig foran sin computer.
Kim var færdig med sine havregryn, og var lige begyndt at spise den første frankbrøds mad, da han loggede ind på sin facebook, hvor han havde modtaget 37 nye venanmodninger, som han accepterede med med det samme, for det høre jo med til, at være en af de mest populære fyre på skolen.
Kim gik tilbage til sin facebook forside, og begyndte at rulle ned over alle de nye beskeder, som var kommet. Kim smil stivnede, og han blev mere og mere bleg, da virkligheden indhentede ham. Hvad havde han gjort? Indlæg efter indlæg var om Lotte, og gjorde grin med hende, eller anklagede hende for at være luder eller ligende.
Det tog over en time, før end Kim havde læst alt det, der var skrevet det sidste døgns tid. Kim var rystet. Hvad der var ment som en uskyld spøg, hvis formål udelukkede var en styrkelse af hans omdømme, havde udviklet sig til terror af en stille pige, som aldrig havde gjort ham noget, eller for den sag skyld nogen andre.
Kim vidste ikke, hvor han skulle gøre af sig selv, for han vidste jo godt, at han var skyld i dette her, men hvordan han skulle løse det, vidste han ikke.
Hvis han nogen sinde havde troet, at han havde følt skam, så var han nu klar over, at det havde han ikke, men nu skammede han sig, over det han havde gjort. Og det hele blev værre efterhånden, som han så hvor mange af dagens indlæg Lotte allerede havde læst.
Tankerne fløj gennem hans hoved med en hastighed, hvor han dårligt kunne skille dem fra hindanden. Det var tanker omkring hvad der var sket aften før, hvordan Lotte måtte ha’ det, og hvordan han fik det løst. Men tankerne var så spredte, at han ikke kunne skille dem fra hinanden.
“Jeg må tale med nogen”; sagde han stille for sig selv, men hvem skulle han tale med, for lige nu kunne han jo ikke tale med nogen af hans venner eller veninder, og han havde heller ikke lyst til, at fortælle hans forældre om det der var sket.
Han havde brug for noget musik til at klare hjernen, men han kunne ikke finde noget, som passede. Kim gik i stuen og bladerede i hans mors cd’ere, indtil han fandt den han den rigtige.
Han tog den med ind på værelset, og fandt det nummer, som han ville hører. Da nummeret var færdig, slukkede han igen. Han gik på Facebook igen, og skrev en status opdatering, som han vidste kun ville betyde noget for en person i denne verden. Han skrev; “TV2 – Alt hvad hun ville var at danse”.
Han lukke Facebook igen, og tog sin mobil frem, og ringede til Alberte. Alberte var hans storesøster, som var 7 år ældre end ham selv, og som selv havde været en populær person på skolen. “Hej søs”, fik han sagt efter Alberte havde taget telefonen; “jeg har brug for din hjælp, og det kan måske være et spørgmål om liv eller død”.
Læs “Kapitel 3A: Beskeden” af Skumfod
© Skumfod
