(af Skumfod)
Det var anden dag i træk, at kaffen ikke havde smagt hende. Det var også anden dag i træk, at hun måtte brække sig, efter hun havde drukket en tår morgenkaffe. Lotte var sikker på, at hun var ved at blive syg. Hun var derfor noget overrasket, da hun kom ud for toilettet. For hendes mor, der stod og ventede på hende, så ikke på hende med medlidenhed, men så i stedet på hende med et belærende blik; “Kvalme”? “ja, jo”; Lotte var noget overrasket, hvordan kunne hun dog vide det? Det gik op for Lotte, hvad det var hendes mor mente, da hun fortsatte; “hvornår har sidst haft menstruation”? Lotte kiggede anklagende på sin mor; “Altså vi har altid brugt kondom”. Lillian studerede sin datter, var hun virkeligt så uviden. Hun tog Lottes hænder, og kiggede hende dybt i øjnene; “det er altså ingen garanti min skat, selvom det er en god begyndelse”. Lotte begyndte at græde, og lige så voksen som hun havde følt sig de sidste par måneder, ligeså meget følte hun sig nu som sin mors lille datter”. Lillian holdt sin datter ind til sig; “så slemt er det vel heller ikke, og skal vi ikke blive sikker, før end du maler fanden på væggen”. “Men hvad hvis jeg er gravid”? Hendes mor grinte; “Ja, selvom jeg godt vil erkende, at det er alt for tidligt, så dør man altså ikke af det”. Lotte blev sat på en stol i køkkenet, imens hendes mor skyndte sig i supermarkedet.
Da hun kom tilbage rakte hun en graviditets test til Lotte; “men Lotte, det her er ingen garanti, det er en cirka måling, det er tit, at de tager fejl”. For en sikkerheds skyld, så valgte hun, at gennemgå testen med Lotte, så hun var sikker på, at det blev gjort korrekt”. Da Lotte kom tilbage fra toilettet, var hun hvid i hovedet, som om hun lige havde set et spøgelse. “Den var altså positiv”. Lotte nikkede bare som svar. Lotte fik igen et kram; “rolig nu, som jeg sagde, så er det stadig ingen sikkerhed”. Lillian ringede til deres læge, og fik allerede en tid klokken halv elve. Så ringede hun til sit arbejde, som heldigvis var meget forstående, selvom hun ikke gik i detaljer, men bare fortalte, at hun var nød til, at tage med sin datter til lægen.
Lotte havde to læger hr. og fru Mathiesen, så det var en stor glæde, da hun fandt ud af, at det var fru Mathiesen, som hun skulle ind til. Fru Mathiesen kiggede på Lotte, da de havde fortalt, hvorfor de var der; “og har I hørt om prævention”. “Ja, og vi har også brugt kondomer hver gang”; svarede Lotte lidt fornærmet. Lillian tilføjede; “Det var faktisk også meningen, at hun skulle have haft p-piller, men så skete der en masse ting, så det ikke blev til noget”. “Hmm, ja det kan vi jo heller ikke gøre noget ved nu”. Lotte var helt sikker på, at den undersøgelse, hun nu var ude for, var noget af det værste hun nogen sinde havde prøvet”.
Efter undersøgelsen sad de igen på hver deres stol. “Ja, du er altså gravid”; fru Mathiesen kiggede på Lotte, der begyndte at græde; “Lotte dog, så slemt er det vel hellere ikke, du kender da faren”. Lotte stirrede på hende, alt imens hun tørrede tåre væk. “sådan behøver ikke du ikke se på mig, du vil ikke vide, hvor mange der ikke kender faren, eller ihvertfald påstår de ikke kender ham”; fru Mathiesen holdt en pause inden hun fortsatte; “og du kan da tale med din mor, hvis du så hvor tit, jeg har unge piger siddende, hvor forældrene ikke må vide noget”. Lillian smilede; “da hun ikke selv var klar over hvad der skete med hende, så var det svært at skjule”. Lotte blev lidt rød i hoved over hendes mors afsløring, af hendes uvidenhed”. “Ja, ja det er jo de ting der sker”; fru Mathiesen tog nogen foldere op af den nederst skuffe; “men du kan jo læse lidt i dem her, for du har da stadig lidt valgmuligheder”. Lotte kiggede på folderne, som blev rakt til hende; “Tak”. “Velbekomme, og da jeg vurdere, at du er 7 uger henne, så har du da lidt tid, til at beslutte dig til, hvad du vil.
På vejen hjem sad Lotte og læste i folderne, som var en om at være ung mor, en om abort, samt en om bort adoption. Lotte var så koncentreret, at hun slet ikke opdagede, at de var kommet hjem. Hendes mor kiggede på hende; “Du vil få alt det råd og vejledning, som vi kan give dig, og jeg synes også, at du skal hører Kim’s mening, men det er dit valg”. Lotte kiggede på hende, og tårerne trillede igen ned af kinderne; “Men kan jeg træffe den rigtige beslutning”. “Lotte min skat, nu er du jo ikke den første, som dette her er sket for”; Lottes mor holdt en pause; “Og Lotte du har os til og hjælpe, og jeg er sikker på, at du også har Kim, Kim’ forældre, Susie, Irene og Kim’s søster, og hvis det ikke er nok, så siger du bare til, for vi er nok, som gerne vil råde dig”. Lotte krammede sin mor hen over gearstang og håndbremsen. “Og Lotte min skat, lov mig at du siger det til Kim, førend du siger det til Susie og Irene”.
Læs “Kapitel 20A: De første gode råd” af Skumfod
© Skumfod
