4/12 Snoreværk

(af Skumfod)

Julemanden stod og kiggede nysgerrigt på kortet på væggen. Rundt om de alle de røde knappenåle var der kun en ring tilbage af hvide knappenåle, som var forbundet med en grøn snor, så de dannede en ujævn krans. Alle de andre hvide knappenåle var fjernet fra kortet. Gotha var lige nu ved at forbinde endnu en grøn snor, som denne gang blev bundet om alle de yderste røde knappenåle. Julemanden smilede til Lionel, der sad på gulvet og skrev på en masse ark papir; ”så de næste målinger skal laves imellem de to kranse”. Lionel kiggede smilende op fra sit papir; ”det er næsten rigtigt”; han kunne se på Julemanden, at han blev lidt skuffet, da han for en gang skyld troede, at han havde regnet det det hele ud, så Lionel tilføjede; ”det er desværre et område med bakker og bygninger på flere etager, så det kan skabe nogle ujævnheder i energibølgen”. Rundt omkring dem på gulvet, sad der alfer, som var i fuld gang, med at lave nye brikker, af den slags, som kortet på væggen var bygget af. Julemanden studerede deres omhyggelige arbejde, men valgte ikke at spørge om, hvad det var de lavede.

Det var Bo der tog ordet, da de 5 teenagere efter skoletid var samlet i Michaels værelse; ”jeg sad og tjekkede kortet i går, og har bemærket nogle få vigtige ting”; han holdt en pause, hvor han kiggede rundt på de andre fire, inden han fortsætte; ”Der er tale om et forholdsvist øde område på omkring 2500 km², og alle prikkerne er placeret i øde skovområder”. Lotte kiggede overrasket på Bo; ”det var da et kæmpe område”. Bo grinede af Lottes bemærkning; ”det er faktisk ikke så stort Lotte, det er godt 50 km på hver led”. Muhammed kiggede på Bo; ”men hvad fik dig til at lede i Sibirien”. Bo grinede, da han svarede; ”et uheld min ven, jeg fik stavet et bynavn forkert, og så sad jeg lige pludseligt og kiggede på et kort, som lignede noget jeg havde set før”; han kiggede rundt på dem alle sammen; ”men jeg tror stadigt, at der må være et kort, som hører til her i Danmark, for ellers kan jeg ikke forstå hvorfor den blev fundet her”. Maria blandede sig; ”så vi skal altså fortsætte med at kigge på kort over Danmark”. Bo nikkede bekræftende; ”ja de tre af jer, og så kigger Muhammed og mig på øde skovområder i andre lande”. De gik hver til sit, da det var ved at være spisetid, men efter aftensmaden fortsatte de med at kigge efter kort, som lignede billederne. Ved ni tiden stoppede de, og nedtrykte over at det ikke var lykkes for dem, at finde flere kort der passede, gik de hver til sit.

© Skumfod