(af Skumfod)
Det var tydeligt at se, at Alberte (Kims søster) ikke ventede gæster, da hun åbnede døren for Lotte. Håret så sjusket ud, og hun var iført en stor T-shirt og trusser. Lotte havde heller ikke fortalt hende, at hun kom i dag. Lotte havde taget en chance, og havde cyklet hertil. Klokken var lidt over 10 lørdag formiddag, og Alberte så bekymret ud; “Hej Lotte, er der noget galt”. Lotte smillede;” Ikke rigtigt, men jeg ville høre om du også drømmer meget”? Der kom et smil frem os Alberte; “Kom ind, Johnny er til fodbold”.
De gik ud i Køkkenet, hvor Alberte skænkede Lotte en kop kaffe. “Hvorfor spørger du om mine drømme”? Lotte vidste ikke rigtigt, hvordan hun skulle starte; “Jo altså, jeg drømmer aldrig, eller rettere jeg husker ikke mine drømme”; Lotte tog en tår af sin kaffe, før end hun fortsatte; “ja, det vil altså sige, før end jeg blev gravid”. Albertes nysgerrighed var ved at Explorer, men hun valgte at lade Lotte fortælle i sit eget tempo. “Efter jeg er blevet gravid, så har jeg vågnet op midt om natten, på grund af de mærkeligste drømme”; hun tog endnu en tår af kaffen. Alberte kunne ikke holde til det længere; “For helvede Lotte, det her kan du ikke gøre imod mig, Jeg må ha’ detaljer, hvad drømte du om”. Lotte var færdig af grin over svigerindens udbrud; “Okay, okay så får du historier”; hun tog endnu en tår af sin kaffe; “I den første drøm var det juleaften…”.
Da Lotte blev færdig med at fortælle, så var Alberte fuldstændig færdig af grin; “Nej, det må du virkeligt undskylde”; udbrød hun, alt imens hun stadig grinede og tørrede tårer væk fra øjnene. Lotte smillede; “Hvis det ikke lige var mine drømme, så havde jeg nok også fundet dem hysterisk morsomme”. Alberte tog sig sammen; “Hvordan gik foredraget”? Lotte lo; “Jeg omskrev en del af mit indlæg den nat eller rettere tidlige morgen, og så talte jeg, som om jeg aldrig havde foretaget mig andet”.
Alberte havde nu fået nogenlunde styr på sig selv; “Og nu mangler du en ligestillet”. Lotte nikkede; “Måske ikke lige på den måde, og så alligevel”. Alberte lo; Hvis du vågner hver dag med en frygtelig morgen kvalme, så er jeg 100 % med dig, men jeg drømmer ikke”. Lige nu havde Lotte den største medlidenhed med Alberte. Hun kunne godt huske, hvor forfærdeligt det havde været, men for hende havde det været overstået på lidt over 3 uger; “Sorry, der er jeg ikke med, men jeg kan godt huske, hvor slemt det var. Alberte tog Lottes hænder i sine, og kiggede hende dybt ind i øjnene; “Hvor er vi dog ynkelige , her i vores lykkeligste tid”. Lotte trak på skuldrene; “Men når vi nu kan være det sammen, så er det jo ikke så slemt”. “Godt ord igen Lotte, Godt ord igen”; Alberte så eftertænksom ud; “Og så må vi hellere se, om vi ikke kan finde en drømmer til dig”. Alberte tømte sin kaffekop, tog sin telefon, og gik ud i badeværelset”.
Omkring 20 minuter senere stod Alberte i døren til køkkenet, og nu mar hun den normale Alberte igen. Selvom Alberte havde lært Lotte en masse små tricks, så synes Lotte stadig, at det var imponerende, så godt Alberte kunne komme til at se ud på så kort tid. Alberte tog sine bilnøgler fra køkkenbordet; “Så kører vi”. Lotte var nysgerrig efter, at finde ud af, hvor de skulle hen. Men hun kendte også Alberte godt nok til at vide, at hun ikke ville få noget svar, hvis hun havde spurgt.
Efter 25 minuters kørsel, så parkerede Alberte foran et lille rækkehus med en sød lille forhave. De gik gennem forhave, og ringede på dørklokken, som spillede en lille melodi, Lotte ikke kendte. Der gik over et minut førend døren blev åbnet af en spinkel pige på Lottes alder; “Mor, det er til dig”; råbte hun ind i huset. Hun blev bare stående i døråbningen, og stod og gloede op og ned af Lotte og Alberte; “Hvis I er et par, så er i mere forskruede end min mor”. En lille spinkel dame, som virkede en del yngre end Lottes forældre, trådte ind i gangen; “For helvede Eva, hvad er det for noget at sige”. Pigen trak opgivende på skuldrene; “Det er de altså”. “Undskyld min datter, men hun har ikke noget filter”; hun rakte hånden frem imod Lotte;” Jeg er Lotte, og Jeg kan forstå, at det ikke er det eneste, som vi to har til fælles”. Lotte stod fuldstændig tavst for, for en enkelt gang skyld, så vidste hun ikke, hvad hun skulle sige. De gik alle sammen ind i stuen, hvor der stod både kaffe og the klar på sofa bordet. Lotte havde ikke regnet med, at pigen Eva havde sat sig sammen med dem, men hun var åbenbart nysgerrig på hvem de nye gæster var, og hvorfor de var der.
Den ældste Lotte kiggede på sin datter, samtidig med, at hun pegede på Alberte; “Det her er en af mine gode kollegaer, og hun hedder Alberte”; hun fortsatte med, at se på sin datter, men flyttede på sin arm, så hendes hånd nu pegede på Lotte; “og det her er Albertes svigerinde Lotte”. Den ældste Lotte drejede sig nu, så hun kunne se på Lotte og Alberte på samme tid; “Og det her er så min dejlige datter Eva, som i jo selv mødte i døren”.
Efter lidt høflig småsnak, så havde Lotte endeligt fundet sig selv igen; “Ja, jeg er en gravid 15 årig, som er begyndt, at drømme de mærkeligste drømme”. Eva så målløs ud; “så er du jo på min alder”. Den ældste Lotte rystede på hovedet af sin datter; Ja, I har jo også lidt til fældes”. “Mor”; udbrød Eva, som var blevet fuldstændig rød i hovedet. “Min snart 16 årige datter blev gravid for lidt over et år siden, men valgte at få det fjernet”. “Mor, det kommer ikke dem ved”. Lotte smillede til Eva; “Mig og Kim overvejede også en abort”. Eva svarede hurtigt og hårdt tilbage; “Det var vel ikke hans valg”. Lotte kunne godt høre, at der var en vis bitterhed i Evas stemme. Hun rystede svagt på hovedet; “Nej, det er rigtigt nok, men jeg ønskede hans mening, og havde vi været uenige, hvilket vi ikke var, så havde jeg stadig taget hans mening i betragtning”; hun holdt en kort pause; “men i sidste ende, så var det min beslutning”.
Inden Eva kunne nå, at komme med flere udtagelser, brød hendes mor ind; “Jeg var selv 15 år gammel, da jeg blev gravid, og ventede mig med Eva”. “Min mor, som jeg ellers elsker meget højt, var ikke til nogen hjælp, da hun ikke tog min situation særlig pænt”. Hun holdt en kort pause, før end hun tilføjede; “Det er fortid nu, og hun elsker sit barnebarn Eva højere end noget andet i verden i dag”. Hun tog et lille sip af sin kaffe, “Men indtil Eva blev født, der kunne vi slet ikke tale med hinanden, hvilket vi begge to var skyld i”. Lotte kunne slet ikke forestille sig en situation, hvor hun ikke kunne tale med sin mor. Den ældste Lotte fortsatte; “Jeg begyndte ret hurtigt, at få de mærkeligste drømme under graviditeten, som virkeligt frustrerede mig, men jeg havde ikke rigtigt nogen, som jeg kunne tale med om dem”. Det var tydeligt,, at se på Evas ansigt, at dette ikke var et emne, som hendes mor havde talt om før; “Hvad drømte du om”. Den ældste Lotte så på sin datter med både ømhed og sårbarhed; “Det er lige meget i dag, men jeg kan fortælle, at de var både underlige, forvirrende og meget skræmmende, for en 15 årig, som ikke rigtigt havde noget at tale med”. Hun kiggede på Lotte igen; Jeg begyndte at tage en masse piller inden jeg gik i seng, men det gjorde bare drømmene meget værre og endnu mere underlige”. Hun tåg en tår kaffe, så hendes ord havde tid til at trænge ind hos de 3 tilhørere, førend hun fortsatte; “Så Jeg tog på biblioteket, og fandt en masse bøger om drømme og drømmetydning”. “Som jeg lidt havde haft en fornemmelse af, så bekræftede bøgerne mig i, at drømmene kom fra min underbevidsthed, og at det hele var beskeder til mig selv”; hun kom med et skævt lille smil; “så da jeg havde læst en lille smule om drømmetydning, så begyndte jeg at analysere mine drømme”. “Mine konklusioner var lige så forfærdelige, som mine drømme var mærkelige”; hun tog en tår kaffe mere, alt imens hun overvejede sine ord; “til sidst havde jeg fordrejet mine tanker så meget, at jeg besluttede, at det eneste rigtige jeg kunne gøre, var at tage mit eget liv”. Eva så forfærdet på sin mor; “Begik du selvmord?
Hendes mor sad længe i stilhed; “forsøgte selvmord, mener du vel, og ja, jeg kunne ikke se nogen anden udvej”. Lotte var forfærdet, for selvom hun synes, at hendes drømme var mærkelige og frustrerende, så var selvmord, slet ikke en mulighed, som hun kunne forestille sig. “Hvordan”; kom det lavmeldt fra Eva. Hendes mor rystede på hovedet; Det er lige meget nu, det vigtigste var, at det gudskelov ikke lykkes”. “Jeg blev indlagt, og efter flere dages forsøg, så fik en læge endeligt forklaringen på mit selvmordsforsøg”. “Han sagde ikke noget, hverken som støtte eller belærende, han lyttede bare til mine ord”. “Dagen efter fik jeg besøg af en fremmed´, men sød ældre kvinde, som var drømmetyder”. Den ældste Lotte så rundt på dem alle sammen, inden hun fortsatte; “For sidste gang nogen sinde, fortalte jeg om mine drømme, og hvad jeg mente de betød”. “Da Jeg endeligt var færdig, så startede hun forfra med mine drømme”; hun tog en småkage fra bordet, og skyllede den ned med en stor tår kaffe; “for hver af mine drømme, så kun hun med 3 andre mulige fortolkninger”. “Jeg glemmer aldrig hendes sidste ord; hun kiggede Lotte dybt ind i øjnene; “Hvis du leder efter noget forfærdeligt i dine drømme, så lover Jeg, at du også finder det”!
Eva kiggede på sin mor; “Hvorfor har du aldrig fortalt noget om det før”. Hendes mor sad længe og kiggede på sofabordet, før end hun løftede hovedet, og så direkte på sin datter med tåre trillende ned af kinderne; “Jeg var så dum, at jeg ikke bare forsøgte selvmord, men var ved, at tage min fantastiske ufødte datter med i købet, hvordan fortæller man det”. Eva omfavnede sin mor.
Efter den ældste Lottes fortælling, gik Lotte og Eva op på Evas værelse, hvor de snakkede, som havde de kendt hindanden i årevis. Selvom de var meget forskellige, så havde historien bragt den tæt samme.
Da de kørte hjem , så Lotte på Alberte; “Du ved godt, at jeg slet ikke var derude, ikk'”. Alberte smillede; “Jo, men jeg mente, at det var godt for dig, at høre hvor slemt det kan gå”.
Læs “Kapitel 13A: Maven” af Skumfod
© Skumfod
