Du var sømmet der bandt os sammen.
Du var sømmet hvorpå jeg hang min hat.
Du var sømmet med hvilket vi byggede vores liv,
der holdt os sammen igennem dag og nat.
Sømmet der bar os igennem godt og ondt,
og gav os det liv, vi sammen har nydt.
Men søm de ruster og for mig blev det tid
til at skrotte mit søm og finde et nyt.
(20/6-1991)
© Skumfod
