(af Skumfod)
Lionel kiggede ned på Julemanden og de fire alfer, som sad midt i entréen. De havde modtaget omkring halvdelen af meldingerne, og nu var han bange for, at resultatet skulle være lige så slemt som i søndags. Men Lionel følte roen komme over sig, da han så Julemandens store smil.
Da alle knappenålene var sat i kortet på væggen, stod de alle ni midt i entréen og kiggede på kortet. Det var nemt at se, at det denne gang havde været en succes, for på kortet var der to tydelige cirkler af knappenåle, og den røde cirkel lå fint rundt om den hvide. Julemanden pegede på den ene blok; ”der er 83 % sikkerhed, for at nøglen er i den blok”; han bemærkede, at de alle var glade over hans udmelding, så han tilføjede; ”så på lørdag bør vi vide, hvor nøglen er henne”.
Dagen i køkkenet startede som de foregående med undervisning, alt imens den stod på tilberedning af morgenmad og frokost. Humøret var højt oven på nattens succes. For hver dag der gik med undervisningen af de to alfer fra Nordpolen, desto bedre blev alfernes hukommelse. Det var nu knapt så mange ting, som måtte læres to dage i træk, og der var næste ikke noget, hvor de var nød til at gennemgå det på tredje dagen.
Efter skole tid var de fem teenagere samle hjemme hos Michael og Lotte. De sad med hver deres computer, og nu ledte de efter medier, som Lotte kunne sende sit læserbrev til. Da de var færdige, havde Lotte sendt mail til over tres aviser.
Risengrøden som alferne fra Nordpolen havde lavet, var en kæmpe succes. Alferne var så glade for den, at der slet ikke var noget tilbage, da de havde spist.
Efter aftensmaden sad Julemanden ved sin computer, for første gang i mange dage. Frinel havde ikke holdt øje med nyhederne de sidste tre dage, da han var startet forfra, med at gennemgå ’Julemandens historie’, med et håb om, at han ville opdage, hvad det var, som han havde en fornemmelse af var vigtigt. Nyhederne var ikke kun sorteret efter dato, men også efter type. Derfor var der gået ret lang tid, før end han fandt den gåde, som Muhammed havde lavet. Der var to ting, som fangede hans opmærksomhed. Det første var titlen ’Julens nøgle’, og dernæst var det antallet af hjemmesider, hvor man havde fundet gåden. Julemanden mente ikke, at der var nogen grund til, at forstyrrer de andre, men efter en times forsøg på at bryde kode, så endte han alligevel med at kalde på Lionel og Frinel. De to alfer gav Julemanden ret i, at dette måtte være en besked til dem, men efter flere timers forsøg havde de stadig ikke fået skabt en tekst, som gav nogen mening.
© Skumfod