Kapitel 26A: De voksnes verden

(af Skumfod)

Klokken var over ni, før end Lise besluttede sig for, at det var på tide, at få Yasmin hjem og i seng. Lotte sad på det tidspunkt i den ene sofa, med Yasmin sovende i hendes arme. Da Lise og Yasmin var gået, blev de enige om, at Kim og Lotte lige så godt kunne blive og overnatte, så efter et par opkald var dette på plads.

De havde sat sig tilbage i sofagruppen. Johnny havde taget sig en øl, og de 3 andre sad med hver deres sodavand. Alberte smilede til Kim og Lotte; “jeg håber alt det her hjælper jer, så I kan træffe det rigtige valg”. “Jo da”; Lotte lød lidt tøvende. “Der er ingen tvivl om, at vi får en fantastisk indsigt, som kun få i vores situation har fået”; Kim smilede; “men samtidigt virker det, som om at I alle sammen er bange for at komme med Jeres mening”. Johnny grinede; “det er nok ikke helt forkert, men det behøver vel ikke være en dårlig ting”? Både Kim og Lotte overvejede Johnnys ord. “Okay”; Alberte kiggede seriøst på dem; “jeg tror nu godt, at I selv kan danne jeres egen mening, så her har I min”. Alberte tog en tår, af sin røde sodavand; “jeg mener det er uheldigt, at dette er sket, så tidligt i jeres forhold, og det at I samtidigt er så unge som I er, det er jo heller ikke noget plus”; Alberte overvejede sine ord inden hun fortsatte; “og netop derfor, så synes jeg, at det vil være synd, hvis dette kommer til at betyde, at ingen af jer får nogen ungdom pga. af at I bliver forældre alt for tidligt”. Alberte tog sin sodavand fra bordet, men hun drak ikke af den endnu; “på den anden side, så kender jeg en masse, som selvom de var voksne af alder, alligevel ikke var modne nok til, at de burde blive forældre”; hun tog en tår af sin sodavand inden hun fortsatte; “og når jeg ser det fra den side, så tror jeg, at I kan blive fantastiske forældre, og hvis man har en sund fornuft og et godt netværk, så kan den manglende livserfaring måske endda være en fordel”. Kim og Lotte kiggede spørgende på Alberte, for selvom de havde hørt, hvad hun havde sagt, så var de ikke sikrer på, hvad hende konklusion var. Alberte smilede; “jeg synes, at I skal tage chancen, for jeg tror I er klar”. Johnny smilede til Alberte inden han tog ordet; “jeg er grundlæggende enig, men når det er sagt, og selvom Lotte i dag har vist, hvor god hun kan være med børn, så mener jeg desværre at det er alt for tidligt, både i jeres forhold og i jeres liv”; han tog en tog af sin øl; “jeg vil anbefale en abort”. Johnny synes ikke, at de burde have sagt deres mening, men det var jo heller ikke nemt, når nu Kim havde insisteret, og nu håbede han bare, at de tog udmeldingen som en hjælp, for det var jo sagt med kærlighed”. Lotte smilede; “tak begge to, I har helt klart givet os noget at tænke over, og selvom I har forskellige holdninger, så tror jeg faktisk, at I begge to har ret”; Lotte tog en tår af sin cola; “og det er det, som gør beslutningen så svær”. Kim smilede til Lotte; “ja lige meget hvad vi gør, så vil vi både vinde og tabe”. Alberte grinede; “velkommen til de voksnes verden”.

Læs “Kapitel 27A: Idioter” af Skumfod

© Skumfod

Print Friendly, PDF & Email