(af Skumfod)
Lotte havde været frygteligt stille og genert, da hende og Kim ankom hos Alberte og Johnny, men de var begge to utroligt søde og naturlige, så inden de satte sig til bords, følte hun sig som en af familien, og det virkede næsten som om, at de havde kendt i flere år.
Alberte var utroligt sød, men Lotte bemærkede, at hun hele tiden styrede samtalen omkring bordet. Da de havde spist, gik Alberte på toilettet, og nu fandt Lotte ud af hvorfor, Alberte havde været så dominerende. Alberte havde dårligt nået at låse døren til toilettet, førend Kim og Johnny foretog et hurtigt emneskift. Hun sad nu sammen med 2 sportsidioter, som diskuterede fodbold, som var det religion, og det var tydeligt, at de ikke havde den samme mening om det hele”.
Alberte rystede på hovedet, da hun kom tilbage; “det må du undskylde Lotte, men de bliver på den måde, hvis man ikke har styr på dem”. Lotte grinnede. Alberte og Lotte tog af bordet, og da de var færdige blev de i køkkenet ved et lille 2 personers spisebord, med hver deres kop kaffe. Alberte kigge Lotte dybt i øjnene; “gør det noget hvis jeg siger tingene, som jeg ser dem”? Lotte rystede på hovedet og sank en lille klump, for hun var ikke sikker på, at hun ville hører, hvad der var at Kim’s søster ville sige. Alberte bemærkede ikke Lottes holdningsændring, så hun fortsatte; “godt, for jeg har det bedst med, at sige hvad jeg mener”. Lotte følte det, som om hun burde løbe ud af døren, men hun blev bare siddende, og rettede sit blik ned imod hendes kop med kaffe. “Kim er en fantastisk lillebror, og jeg holder utroligt meget af ham, selvom han er så meget yngre end mig”; Alberte holdt en lille pause inden hun fortsatte; og jeg har aldrig ment, at der var nogen pige, som var var god nok til ham”. Alberte tog en tår af sin kaffe, og Lotte valgte at gøre det samme. “Men du har taget ham med storm”; fortsatte hun; “og så er du både sød, klog og charmerende”. Lotte var fuldstændigt overrasket over den drejning samtalen havde taget, og da hun løftede blikket kunne hun se, at Alberte bare sad og smilede til hende. Alberte fortsatte med det samme; “men jeg kan godt se, hvorfor han ikke har opdaget dig før”; Lotte undrede sig over, hvor Alberte ville hen med denne snak, men det blev hun klar over nu; “du ser godt ud, men du kunne se fantastisk ud, hvis du bare forsøgte”. Lotte vidste ikke, hvad hun skulle mene, for lige nu følte hun sig både lettet og fornærmet. Alberte læste hende med det samme; “undskyld, det var ikke ment på den måde – jeg vil bare gerne lærer dig et par trick, så du på kort tid kan ligne en superstjerne”. Lotte var lettet.
Alberte tog hende med ind i soveværelset, hvor hun lærte fra sig, om make-up og det at sætte hår, i en grad, som Lotte slet ikke havde haft fantasi til at forstille sig. I over 2 timer delte Alberte ud af sin viden, og Lotte morede sig over, at Alberte blev ved med at sige; “men hellere for lidt end for meget”; hvor mange piger kendte hun ikke, som godt kunne bruge det lille råd. Da de var færdige, så Lotte på sig selv i Albertes store spejl, og hun havde svært ved at erkende, at dette virkeligt var hende selv, som hun kiggede på.
Da de kom ind i stuen, var det som og, at Kim og Johnny slet ikke havde opdaget, at de ikke havde været der. Kim var midt i en sætning, da de kom ind på Johnnys side af bordet, og han gik fuldstændigt i stå, med åben mund, hvilket ikke så specielt attraktivt ud. Efter et stykke tid lukkede han munden, men bare for at åbne den igen med udtrykket; “Wauw”. Dette fik Johnny til at vende sig; “hold da helt op, hvor har du fundet hende henne, skat”. Lotte blev fuldstændigt rød i hele hovedet.
Læs “Kapitel 10A: Mandag morgen” af Skumfod
© Skumfod
