Kapitel 18A: Lisettes bad

(af Skumfod)

En halv time efter der havde været frokost i lejren kom pigerne tilbage. De så alle fire meget trætte og svedige ud. Annika, Lone og Pia fik besked på, at de skulle sætte sig på græsset i tavshed med 5 meters afstand med ansigtet rettet imod deres hytte. Lisette fik besked på, at hun skulle gå direkte i bad. Peter satte sig på en stol bag ved de tre piger, som sad på græsset. Da Lisette kom ind i hytten, så hun, at Julianne, den ene af de mange lærerstuderende, sad ved et bord og læste i en bog. Julianne kiggede ikke op fra sin bog, da hun hårdt talte til Lisette; “I bad”! Da hun havde fundet sine ting og kom ud i baderummet fik hun den næste overraskelse, for ved bagvæggen stod et bord med to stole, og på den stol, som var tættest på væggen med håndvaske sad Lotte. “Hvad laver du her”; startede Lisette, men hun blev stoppet af Lotte, som gav hende et håndtegn og sagde; “I bad”. Lotte studerede Lisse imens hun var i bad. Lisette var ligesom Lotte en lille smule buttet. Der var ikke rigtigt noget specielt over hende, og man ville nok bedst beskrive hende som en ordinær pige. Det gjorde ondt på Lotte, at se Lisette vaske sin krop. Hele overkroppen var fyldt med rifter og kradsemærker især på hendes mave og på hendes bryster. Da Lisette var færdig med badet, fik hun besked på at sætte sig på den ledige stol. Lotte var nød til at spørge; “Gør de meget ondt alle de mærker”? Lisette rystede på hovedet; “nej ikke direkte ondt, men de sviger af helvede til”. Lotte nikkede tilkendegivende; “Hvordan har du det Lisette”? Lisette kiggede på Lotte, og tårrene begyndte at trille ned af kinderne; “Ad helvede til, jeg er skræmt og bange, fordi jeg ikke aner, hvad der skal ske med os”; hun trak vejret meget tungt; “Jeg har generet de fleste Jeg kender, og nu har Jeg også mistet de tre eneste venner Jeg havde tilbage”; hun græd nu så meget, at hun slet ikke kunne fortsætte i flere minuter. Lotte ventede bare på, at hun blev klar til at fortsætte. “Hvad vil mine forældre sige, når de får det hele af vide, de er skuffede nok over mig i forvejen, måske smider de mig ud”; igen græd hun så meget, at hun igen måtte holde en pause; “Hvad skal der dog ske med mig”? Lotte rejste sig, og gik over og krammede Lisette; “Hvad synes du selv der bør ske Lisette? “Hvad mener du”; spurgte hun overrasket. Lotte krammede stadig den grædende pige; “Hvad bør din kammerater gøre, hvad bør skolen gøre, hvad synes du dine ofre skal gøre, og hvad bør dine forældre gøre”? “Kort sagt, hvad synes du selv der bør ske, Lisette? Lyden af Lisettes stemme forsvandt næsten i gråden; “Jeg ved det ikke”. Her knækkede filmen fuldstændigt. Lisette græd nu så voldsomt, at det nærmede sig vræl. Lyden var så voldsom, at Julianne åbnede døren til baderummet et kort øjeblik, for at se om alt var i orden. Det tog over fem minuter før end hun faldt lidt til ro igen. Lotte satte sig tilbage på sin stol; “Hvordan er det gået så galt Lisette”? Lisette græd stadig; “Jeg gjorde, hvad jeg fik besked på, først gjorde jeg hvad Lisse sagde, og så gjorde jeg hvad Annika sagde, og lige pludselig væltede det hele, da Annika brød alle regler og kørte sit eget løb”. Efter en kort pause fortsatte hun; “Jeg fulgte bare ordre, uden at tænke over hvorfor, eller hvilke konsekvenser det ville få, og nu ved jeg hverken hvad Jeg bør gøre, eller hvad der vil ske”. Igen brød Lisette sammen, og der gik flere minuter før end hun fik spurgt; “Ved du hvad der vil ske”? Lotte gav hende et lille smil; “Det er ikke besluttet endnu, så det kommer også an på Jer fire”. Lotte sluttede det hele af med, at sende Lisette ind og få tøj på, hvorefter hun skulle sætte sig ud til de andre i stilhed.

Udenfor på græsset sad der tre meget bange piger. Der var gået over 30 minuter siden Lisette var gået i bad, men for de tre trætte piger føltes det, som om der var gået flere timer. Langt om længe kom Lisette ud. De tre piger var skræmte, for selvom Lisette lige havde været i bad, så lignede hun en, der var blevet gennemtævet. Grædende satte Lisette sig ned på græsset med blikket rettet imod hytten som de tre andre.

Inde i hytten hjalp Julianne, Lotte med at bblive klar til den næste piges bad.

Efter ti minuter modtog Peter en SMS. Han løftede hovedet og sagde hårdt; “Pia, i bad”!

Læs “Kapitel 19A: Annikas striber” af Skumfod

© Skumfod

Print Friendly, PDF & Email