(af Skumfod)
Efter gymnasiet begyndte jeg på at læse data på universitetet, og for første gang i min skoletid blev jeg udfordret. Jeg vil ikke påstå, at jeg fik venner på universitetet, men jeg opdagede, at der var mange nørder ligesom mig selv. Jeg var stadig en af de bedste, men nu måtte jeg arbejde for det. Nogen af dem jeg læste sammen med, fortalte om en masse steder de havde hacket sig ind. Jeg synes dog ikke, at jeg ville fortælle om alle mine ulovligheder, dem holdt jeg for mig selv, selvom jeg tydeligt kunne hører, at jeg var en dygtigere hacker end alle de andre.
En af dem, som jeg talte mest med på universitetet var en ung programmør, som hed Dennis. Dennis var ikke en af de bedste i klassen, hvilket tog rigtigt hårdt på ham, da hans far var chef programmør i det It sikkerhedsfirma, hvis programmer jeg havde forbedret. Dennis kunne fortælle om, hvorledes hans far havde skabt sikkerhedssystemer, som ikke kunne hackes. Her kunne jeg godt have glædet Dennis ved at fortælle, hvordan hans far havde taget æren for mit arbejde, men igen forblev min hacker kunnen en hemmelighed.
Men historien havde vakt min nysgerrighed, så om aftenen benyttede jeg min bagdør ind på It sikkerhedsfirmaets servere, og gennemgik databasen jeg havde skabt. Sikkerhedsprogrammerne var installeret hos mere end 10.000 servere rundt omkring i verden, og deres flagskib beskyttede nu de fleste større danske systemmer hos bl.a. stat og kommune. Nu havde jeg masser af nye steder, som jeg kunne udforske. Jeg nåede dog ikke, at udforske ret meget, førend jeg blev ramt af en personlig tragedie.
Læs Kapitel 4A: Et sort hul af Skumfod
© Skumfod