(af Skumfod)
Efter en hyggelig fredag aften med vennerne, havde resten af weekenden været nydt med familierne. Det vil sige den fysiske tilstedeværelse, da en del af weekenden gik med skriverier imellem “De fantastiske fire”.
Alexander havde været hjemme hos Irene, hvilket Olav (Irenes stedfar) havde haft store udfordringer med. Irene mente ikke, at det var fordi, at han havde noget imod Alexander som person, lige bortset fra det faktum, at han havde fået en plads i Irenes hjerte. Men samtidig var han bange for, at Irene skulle få et anfald, hvis han sagde noget forkert, hvilket gjorde det umuligt for ham, at skille de to turtelduer fra hinanden. Irene havde fundet det hysterisk morsomt, og havde svært ved, at se det fra sin stedfars side.
Søndag havde Irene været hjemme hos Alexander, hvilket havde været et overraskede besøg. Alexander havde ikke fortalt ret meget om sin familie. Det eneste Irene havde fået af vide var, at hans mor var Major, så hun havde forventet en hård militær personlighed. Men både hans mor og far havde været søde, kærlige og fyldt med komiske indfald. Men Alexanders to yngre søskende, som begge var pige, og som hun ikke anede, at han havde, havde vist sig, at de var meget sværere, at tale med. Det var tydeligt, at de ikke var vant til, at dele deres storebror med andre piger, hvilket havde resulteret i en masse kritiske spørgsmål.
Men nu var det mandag, og Lotte forventede en ganske normal skoledag. Det var den også de første mange timer, men i den store spisepause blev hun hentet af den unge skole sekretær frøken Jensen, som meget forpustet bad hende følge med ned til inspektørens kontor. Det er sjældent på grund af noget godt, at man bliver hentet ned på inspektørens kontor, men Lotte kunne ikke lige komme på, hvad der skulle være årsagen til dette postyr. Det åbenlyse ville for mange nok være, at når de ikke havde lavet noget ballade på skolen, at der så var tale om sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie, men Lottes tanker nåede slet ikke i retning, før end de var nået frem til kontoret.
Da hun blev vist ind på inspektør Klemmesens kontor, så så hun at Fru Antonsen (hendes klasse lærer) allerede sad i en af de to stole, som var sat overfor inspektøren. Ikke nok med, at det var tydeligt, at fru Antonsen ikke viste, hvorfor hun var blevet hidkaldt, så kunne hun slet ikke skjule sin overraskelse, da Lotte blev vist ind.
Da Lotte havde sat sig, kiggede inspektøren op fra de papirer, som han meget koncentreret havde se på. “I har da en evne til, at sørge for, at hverdagen ikke bliver kedelig”; startede han. Det var tydeligt, at hverken Lotte eller fru Antonsen havde en anelse om, hvad han hentyde til, og efter en lille kunstpause fortsatte han; “I har skabt noget af en udfordring, for de unge lærerstuderende, som I havde på besøg”. Latte lagde mærke til hans smil, da en lettet fru Antonsen udbrød; “Det synes Jeg nu, at de klarede helt fint selv”.
Ligegyldigt hvem der havde skylden, så var det et faktum, at de lærerstuderendes projekt var faldet til gulvet med et brag, så de måtte ændre hele deres projekt, frem imod en fremlæggelse den kommende fredag. De havde derfor skabt et nyt projekt med titlen “Når man ikke kender sine elever”. Fru Antonsen smillede; “ja, det er jo meget godt, men hvad har det med os at gøre”? Inspektøren lo; “Temmelig meget, for de har bedt om jeres deltagelse resten af ugen”. Lotte sad fuldstændig stille, og havde meget svært ved at forstå, hvordan hun var blevet en del af dette her. “Det er jo meget fint”; fortsatte fru Antonsen; “men vi kender jo slet ikke det oprindelige projekt”. Hun holdt en kort pause før end hun fortsatte; “Og vi ved jo ikke hvad målet var, selvom vi jo godt er klar over, at de formodentligt ikke nåede frem til det”. Inspektøren smillede; “Det var også mine ord, så de har sendt alt deres materiale på mail, og frøken Jensen er ved at printe det ud til jeri to kopier”.
Planen var blevet til, at Lotte og fru Antonsen skulle bruge resten af dagen på, at gennemgå materialet. Tirsdag og onsdag ville de få besøg af de lærerstuderende her på skolen, og de sidste to dage skulle foregå på seminariet.
Lottes klasse så meget forundret ud, da Lottet smillende hentede sine ting, med en kort udmelding om, at hun var sat til en anden opgave resten af ugen.
Læs “Kapitel 10A: Det første møde” af Skumfod
© Skumfod
