(af Skumfod)
Lotte og fru Antonsen stod nede på skolens kontor, sammen med Inspektør Klemmesen og skolens to sekretærer, den ældre fru Waldberg som ifølge rygter, skulle have været på skolen siden den startede og så den unge frøken Jensen, som havde været der siden skoleårets start.
Fru Antonsen havde fortalt inspektøren, om hvad der lige var sket under den sidste debat. Hr. Klemmesen rystede på hovedet; “men hvordan kunne det her ske, når Irene havde jo fået det så meget bedre”? Frøken Jensen kiggede op fra sin computer; “kan det have noget at gøre med hendes nye medicin”? Alles opmærksomhed var på frøken Jensen, da inspektøren spurgte; “hvilken ny medicin”? Frøken Jensen lignede lige pludselig en lille skolepige, som var sendt op til skolen inspektør, på grund af at hun havde lavet unoder; “altså hendes far ringede i tirsdags, og fortalte, at Irene skulle starte op på noget ny medicin”. Hr. Klemmesen var tydeligt rystet over, at han ikke havde hørt noget om dette tidligere; “og hvorfor vi ikke hørt om Irenes medicin ændring”. Frøken Jensen lignede nu en lille pige, som var lige ved, at begynde at tude; “jeg troede jo bare, at der var tale om overbeskyttende forældre”. “Frøken Jensen, den slags informationer skal direkte til mig, viceinspektøren og alle elevens lærere”; inspektøren holdt en kort pause inden han fortsatte; “det duer jo ikke, at du er den eneste, som har den slags informationer, for hvad hvis du ikke er her”. Frøken Jensen prøvede at forsvarer sig, så meget hun kunne; “jeg har altså skrevet det i hendes journal”. Fru Antonsen var nu ved at komme sig, oven på den sidste times begivenheder; “sig mig, vidste vi også at den nye pige Annabella i 8B, er flyttet fra sin far til hendes mor, fordi at hendes far er syg”. Det var tydeligt, at Frøken Jensen ikke brød sig om den opmærksomhed, som nu var rettet imod hende. Hun nikkede; “ja, hendes far har kraft”; hun kiggede ned på sit tastatur, imens hun tilføjede; “det står i hendes journal”. Hr. Klemmesen var både rystet og rasende, for dette var noget, som han slet ikke havde hørt før; “Sig mig, hvordan tror du den pige ville reagere, hvis nu fru Antonsen havde vist en film om en der dør af kræft”? Frøken Jensen svarede ikke på spørgsmålet, men tårene trillede ned af kinderne på hende, og lige nu var hun en ung pige, som lige var blevet klar over, hvor stor en fejl hun havde begået. Hr. Klemmesen rystede på hovedet; “nå men det kan vi ikke ændre på nu”; han kiggede Frøken Jensen dybt i øjnene; “men jeg vil se journalerne på alle elever, hvor du har modtaget informationer, som kan have den mindste indflydelse på på deres skolegang, og jeg er ligeglad med, om det betyder, at du må gennemgå alle elevers journaler”. Frøken Jensen nikkede bekræftende, og langsomt rejste hun sig og gik over og åbnede den ene arkivskuffe, og tog halvdelen af journalerne, og lagde dem på sit bord. Da hun nåede tilbage til arkivskuffen, stod fru Waldberg og smilede til hende, imens hun rakte hende et lommetørklæde; “det her skulle jeg have fortalt dig, da du startede, så jeg tager den anden halvdel”. Samtidig var Hr. Klemmesen ved at ringe til Irenes far Olav. “det tog han nu pænere, end jeg tror, at jeg ville have gjort i hans situation”; sagde Hr. Klemmesen til fru Antonsen og Lotte, da han var færdig med telefon samtalen; “Irene var gået direkte hjem, hvor hendes mor heldigvis var hjemme, så lige nu er hun på vej op til sin læge”.
Læs “Kapitel 34A: De fantastiske fire” af Skumfod
© Skumfod
