(af Skumfod)
Den fjerde bølge var lige overstået, og alferne var i fuld sving med, at sætte knappenåle i kortet på vægen. Lionel, Lioline og Gotha havde denne gang fået hjælp af Frinel. Dette betød, at de igen kunne følge med meldingerne, uden at der var ret mange af dem, der måtte vente på, at de fik tid til, at tage imod dem. Da de var færdige pegede Julemanden på et område med 4 boligblokke; ”den er et sted i dette område”; han pegede nu på den ene, der lå lidt yderligt i forhold til de andre; ”men det er nok ikke i denne blok, jeg tror, at det er i en af de andre tre”.
Lotte og Maria kunne fremvise et meget følelsesladet læserbrev, hvor de i høje vendinger slog på, hvor vigtigt det var, at man havde sin tro på Julemanden. De var alle enige om, at dette nok skulle fange Julemandens interesse, hvis bare han så det. De fortalte også, at de var blevet enige om, at Lotte skulle stå som afsender, når nu nøglen var hjemme hos dem. Muhammed kunne fremvise en tegning af træer, pakker, grankogler, juleklokker, nissehuer, julesokker, engle og julestokke, som tilsammen dannede Michaels mobilnummer.
”Det var nogle rigtige gode æbleskiver”; kom det fra Lionel, da de alle fire for tredje aften i træk sad og nød en kop varm chokolade. Lioline smilede; ”Ja det er faktisk ret godt, når nu de havde modtaget en frikadelle opskrift”. Både Lionel og Frinel kiggede undrende på Lioline og Julemanden. Julemanden trak på skuldrene; ”det er faktisk simpelt nok”; han tog en tår af sin chokolade inden han fortsatte; ”de kan ikke læse, men de har aldrig fortalt det til nogen, fordi de skammede sig over det”. Lioline tilføjede; ”så igennem tre årtier har de abet efter det de så andre gøre, men det var ikke altid de fik set det hele, fordi de selv var i gang med at lave mad”. Lionel smilede; ”og hvad gør vi så ved det”. Julemanden grinede; ”ja det er jo så den svære del, for nu må vi jo hellere lære dem at læse og skrive”.
© Skumfod