Jeg er bange
bange for at miste
bange for at elske
uden at blive elsket.
Jeg er bange
bange for at såre
bange for at føle
noget jeg ikke føler.
Jeg er bange
nervøs for fremtiden
skræmt af fortiden,
bange for at historien gentager sig.
Bør jeg være bange?
Man skal jo lære af fortiden,
og man skaber selv fremtiden.
Mon frygten er et forsvar?
© Skumfod