Jeg håbede på en chance.
Jeg ventede et ord.
Jeg frygtede et nej,
men du gav mig ikke spor.
Jeg håber, det er tanker
der gør, jeg ej får svar,
og at mit håb og venten,
ej gør mig til en nar.
For uvished er smerten,
der brænder i mit sind,
mens håbet bærer flammen
der gi’r mig rosenkind.
Så hvis du kender til,
hvordan forelskelse kan gro,
så stop min uvished
sådan at sjælen kan få ro!
(1990)
© Skumfod
