(af Skumfod)
Pia og Lones tur i baderummet lignede i store træk Lisettes. Udseendemæssigt var pigerne meget forskellige. Pia var høj og tynd, med halvlangt ræverødt hår og fregner i hele ansigtet. Lone var en lille og kraftig pige, med langt kastanjebrunt hår. De største forskelle på de tre samtaler kom under samtalen med Lone. Lones mor døde af kræft, da Lone var 12 år gammel, hvilket muligvis havde gjort hende til en rekrut, som havde været nemmere for Lissi at rekruttere. Det betød også, at Lone trods problemer og ballade stadig var hendes fars lille engel indtil episoden i morges. Lone var overbevist om, at hendes far aldrig ville tale med hende igen. Lotte var overbevist om, at Lones far naturligvis var både skuffet og chokeret, men at det ville gå over igen, men det var tanker, som hun indtil videre holdt for sig selv. Pia og Lone havde også set lige så forfærdeligt ud som Lisette, da da satte sig ud på græsset igen.
Da Annika kom ud i baderummet, sad Lotte igen klar med en hård attitude. Annika gik en meter ind i rummet, og begyndte at kigge rundt i lokalet, og da hun åbenbart ikke fandt det hun søgte, så begyndte hun på, at undersøge den del af rummet, som var bag ved hende. Lotte blev meget forvirret; “Hvad er det du kigger efter Annika”? Annika svarede imens hun fortsatte med at kigge rundt; “Pisken – Spanskrøret – Livremmen”. Lotte grinede; “Hvordan i helvede kommer du på den ide”? Annika så seriøst på Lotte; “Jeg har jo set de andre, da de kom ud”. Lotte kunne slet ikke stoppe med at grine; “Annika for helvede, vi går da ikke og tæver folk”. Annika så ned i gulvet foran sig selv; “Nu er de jo ikke fordi, at vi ikke har gjort os fortjent til det”. Lotte rejste sig, og gik over og gav Annika et langt kram. Da hun mente, at krammet havde varet længe nok, så slap hun Annika, trådte et lille skridt tilbage, og forsigtigt løftede hun Annikas hoved, så de så direkte på hinanden; “Jeg er enig med dig i, at I har udvist både dårlig opførsel og dømmekraft, og så vidt jeg har forstået det, så er det sket igennem flere år, men det her er jo ikke det 16 århundrede”. Lotte agede Annika blidt på den venstre kind, “og smut så i bad, så taler vi bagefter. Annika tog sit tøj af, og gik ind i under bruseren med ryggen til Lotte. Selv på afstand, så kunne Lotte tydeligt se de striber, som var fordelt henover Annikas baller. Lotte gik tæt på, så hun bedre kunne se dem. Der var en masse næsten utydelige streger, og så var der ti tydelige røde streger. Lotte spurgte med en halvhård tone; “Er det Leif, der har lavet de der”? Annika havde ikke hørt, at Lotte var fulgt efter hende, så hun gav et lille hop fra sig af overraskelse, og var ved at falde i badet. Hun vendte sig langsom om, og Lotte kunne nu se, at Annika havde endnu flere rifter og kradsemærker end de andre tre piger havde haft. Annika så sørgmodigt på Lotte; “Ja, men kun fordi jeg bad ham om det, så det er ikke hans skyld”. Lotte grinede; “Jeg er 15 år gammel, og er gravid med tvillinger, så jeg er nok ikke den, der bør dømme”; hun holdt en kort pause; “Men det var stadig hans eget valg, selvom det måske ikke var et nemt valg, og slet ikke, hvis du var i den påklædning”. Annikas smil var en tydelig bekræftelse på, at Lottes mistanke var korrekt. Lotte fortsatte; “Men Annika, synes du selv, at det var smart”? Annika nikkede; “ikke bare smart, Jeg synes, at det var en genial ide på det tidspunkt”; hun så dybt ind i lottes øjne; “Leif kom af med sine frustrationer på mig, som var skyld i dem, og Jeg slap af med en masse skyldfølelse, ved at Jeg blev straffet”. Annika begyndte at vaske sig, imens hun fortsatte; “og det var så her, at filmen knækkede første gang, for Leif var mere end tilfreds med, at Jeg var nøgen foran ham, og at han fik lov til, at røre ved min krop, så han havde slet ikke lyst til at slå mig”. Lotte rystede på hovedet; “Så burde det jo nok være stoppet der”. Annika nikkede; “Ja det kan Jeg godt se nu, men i stedet fik Jeg overbevist ham om, at han gjorde det for min skyld, hvilket absolut ikke var forkert”. Annika begyndte at tørre sig; “Det var også en kæmpe kamp, at få ham til at slå hårdt, Jeg bad ham flere gange om at slå hårdere, men det virkede ikke”. De satte sig over ved bordet, og Annika fortsatte; “og her kom så min næste kæmpefejl, Jeg lovede Leif et blowjob, hvis han gav mig 10 slag ved fuld styrke”. Lotte rystede på hovedet; “Annika, for helvede”. Annika trak på skuldrene; “Jeg ved det godt, Jeg er hverken sød eller smart, men Jeg er impulsiv og ressource fuld”; hun gav Lotte et lille skævt smil inden hun fortsatte; “Jeg er dog meget sikker på, at han ikke engang brugte halv kraft, men nu gjorde det i det mindste ondt”. Lotte nikkede; “og så gav du ham et blowjob”. Annika rystede på hovedet; “Ikke lige med det samme, for da Jeg vendte mig om, med et par tårer i øjnene, så fik Jeg øje på Leif, som stod og græd”; hun kom igen med sit lille skæve smil; “Sadist det bliver han sku’ aldrig”. Lotte nikkede; “Han er en rigtig sød og følsom fyr”. Annika smilede; “Ja, hvad vil han med mig”; og fortsatte; “men efter lidt kys og kærtegn, så fik han selvfølgelig sit blowjob”. Lotte nikkede igen, og Annika fortsatte; “Da jeg kom ind i hytten i går aftes, så fandt Jeg ud af, at de andre også synes, at Leif var en sød fyr, og derfor mente de, at jeg havde snydt dem”. Annika kiggede ned på bordpladen, midt imellem hende selv og Lotte; “Men i morges gik det grueligt galt, ikke bare fordi, at vi alle fire gik i bad samtidigt, men mest af alt, fordi de opdagede, at Jeg var blevet velfortjent straffet af Leif, og så fik jalousien frit løb”. Lotte kunne ikke sige noget, hun sad bare med åben mund og gloede på Annika. Annika fortsatte; “Jeg ved det godt, vi er nogle dumme sygligt forskruede tøser”. Lotte rystede på hovedet; “Kom I op og slås, fordi du var den eneste, som havde fået en røvfuld med en gren”. Annika grinede; “Det var faktisk en rigtig god gren, som Jeg havde fundet, men ellers har du ret”. Lotte var målløs; “Men hvorfor”? Annika lænede sig tilbage; “Har du hørt om Lissi”? Lotte nikkede; “En lille smule, hun var Jeres hårde leder, indtil hun flyttede, og du overtog banden”. Annika nikkede; “Kort og rigtigt, men hvad kun os i banden vidste, så var hun en meget hård leder, som dyrkede afstraffelser”; Annika flyttede sig frem ved bordet; “hvis hun ikke var tilfreds med ens indsats, så blev man straffet for det”. “Der var masser af måder, det kunne ske på fra over knæet med hånd eller en træbørste, til en tur med en livrem eller eller en bambus pind”. Lotte var lige pludselig i tvivl om, hvad hun skulle gøre med disse informationer. Men Annika var ikke helt færdig med historien; “Hvis det var mig, som jo var hende næstkommanderende, så foregik det som regel hvor jeg var alene med hende, men var det en af de andre, så foregik det altid foran os alle sammen”.
Da de var færdige, blev Annika bedt om, at tage tøj på, og vente i stilhed hos Julianne. Lotte forlod hytten. En efter en trak hun pigerne 50 meter væk fra hytten, så hun uforstyrret kunne stille nogle ekstra spørgsmål. Lotte var rystet over, at hun hurtigt fik bekræftet, at Annikas historie var fuldstændig sand.
Lotte gik ind i hytten igen. Annika blev sendt ud og vente hos de andre. Lotte ringede til pigernes lærer Lillian; “Hej det er Lotte – Vi splitter hytterne op – Jeg har brug for et kort møde med dig, din skoleinspektør samt min skoleinspektør hr. Klemmesen, så hurtigt som muligt.
Julianne og Lotte gik ud til de andre, og gik hen til Peter; “I må heller give pigerne lidt frokost, og så ringer Jeg til Julianne, hvis Jeg skal bruge Lone”.
Læs “Kapitel 20A: Betingelser” af Skumfod
© Skumfod
