Et lille digt til en pige jeg kender. Det sødeste væsen ibland mine venner.

Min kærlighed er ganske ærlig,
måske fordi du er noget særlig.
Når jeg ser på dig
fra top til tå,
så ved jeg at dette ikke er leg,
dette er noget du ikke lader mig få.
Men hvorfor ikke, hvorfor ej,
du ved jo at jeg elsker dig.
Når jeg drømmer om dig
så smuk så smuk,
så slår mit hjerte,
og jeg stønner et suk.
Når jeg gi’r et kys på kinden,
så føler jeg mig som til søs,
som stormen efter vinden.
Så nu kan jeg ikke nøjes med et “hej”,
da alt, hvad jeg ønsker det er dig.

(1985)

© Skumfod

Print Friendly, PDF & Email