(af Skumfod)
Lotte kiggede ned af det lange bord, hvor der var dækket til en masse mennesker. I den anden stue kunne hun se en middelaldrende Kim, som var i gang med at pynte et juletræ på godt to meter. “kan vi være der alle sammen”; hørte hun sig selv sige. Kim smilede til hende; “det skal nok gå”; han gik ned imod hende; “det hører jo med til, at være en stor familie”. Kim så ud til, at han var omkring halvtreds år gammel, men han så stadig ud som en sportsmand. Lotte så nu sig selv, og hun var en pæn men lidt buttet dame på den samme alder; “det er stadigt mærkeligt, at ingen af dem bor hjemme længere”. Kim gav hende et knus, og et kys på kinden; “vi kan ikke stoppe vores børn i at blive voksne”. Lotte smilede; “men det er da stadigt mærkeligt, at være en familie med fire tvillinge par, og nu få år efter, så er der kun os to tilbage”. Kim grinede; “vi er altså stadig en familie, selvom børnene er flyttet hjemmefra”. “Du ved, hvad det er jeg mener”; Lotte kyssede ham; “det er ikke det samme”. “nej her er jo blevet noget mere stille”; Kim tog fat i hendes hænder; “men i aften er vi jo samlet igen, så skal vi ikke bare nyde det”. Lotte grinede; “du har ret, men det er jo stadigt mærkeligt”. Kim smilede; “ja det er det, men samtidigt er det, som det skal være”; han kiggede ned over bordet; “er bordet dækket færdigt”? Lotte gav ham et kys på kinden; “naturligvis, og hvordan går det med træet”. Kim trak på skulderne; “det er næsten færdigt, vil du være med til det sidste”? Lotte svarede ikke, men hånd i hånd gik de ned i den anden stue. Sammen satte de den sidste pynt på resten af træet, og til sidst satte Kim julestjernen på toppen af træet. Kim var lige kommet ned fra stigen, da det ringede på døren. Glæden strålede ud af Lotte; “nu komme de”. Lotte og Kim gik sammen igennem stuerne, og ud i en kæmpe entré. Lotte slap Kim’s hånd, og gik over og åbnede døren.
Lotte så ikke, hvem der ventede udenfor døren, for nu vågnede hun, og hun var igen en pige på femten år, som lå i sin seng. Lotte kiggede på sin mobil telefon, for at finde ud af hvad klokken var, og kunne konstatere, at klokken var fem om morgenen. Lotte rystede på hovedet af sig selv, for i går havde hun fået beskeden om, at hun ventede tvillinger, og nu drømte hun, at hun skulle blive mor til fire par tvillinger. Lotte stod ud af sengen, og gik på toilettet. Da hun kom tilbage, lagde hun sig i sengen igen. Hun lagde hovedet på hovedpuden, og lukkede øjnene. Hun kunne stadig nå, at sove i over en time, hvis hun faldt i søvn med det samme. Hendes sidste tanke inden hun faldt i søvn igen var; “sikken en mærkelig drøm”.
Læs “Kapitel 2A: Praktikanterne” af Skumfod
© Skumfod