(af Skumfod)
Kim var taget hjem en halv times tid før end hendes forældre var kommet hjem. Det var ikke planlagt, men Lotte var nu alligevel glad for, at han ikke var der, når de nu fra start af, havde fået det forkerte indtryk ham.
Lotte måtte fortælle det hele, og svare på alle mulige spørgsmål. Hendes far var den værste, og Lotte blev hurtigt klar over, at hvor hendes mor til at starte med havde taget afstand til lige præsis denne dreng, så tog hendes far i det hele taget afstand til, at der var en dreng, som havde vundet hans lille piges hjerte. At den samme dreng så havde været på hendes værelse, imens de ikke var hjemme, gjorde det hele meget være. Lotte synes han var lidt dobbeltmoralsk, for han havde jo sendt hende til fest, for at være sammen med andre, og nu hvor hun havde forelsket i en sød jævnaldrene fyr, så var det lige pludseligt galt.
Lottes mor insisterede på, at de nu var nød til at tale om prævention, og at de burde bestille en tid hos deres læge på mandag. Dette burde hun nok have drøftet med den kære hr. Petersen på forhånd, for det var helt klar ikke et behov, som han kunne acceptere. Det var tydeligt, at hendes mors snak om sex, var langt mere ubehagelig for hendes far, end for hende selv, og hun synes selv, at samtalen havde taget en pinlig drejning.
Efter flere timers snak, gjorde Lottes mor det klart, at de var utroligt glade på hende vegne, men Lotte var nu ikke så sikker på, at hendes far var lige så enig, som hendes mor gav udtryk af.
Lotte havde stadigt ikke hørt fra Irene, men hun troede da på, at det snart ville ske.
Selvom klokken ikke var så mange, så følte Lotte at det havde været en lang dag. Hun startede sin computer op, for lige at sidde ved den et stykke tid, inden hun gik i seng.
Lotte fik hurtigt en fornemmelse af, hvorfor hun ikke havde hørt noget fra Irene. Hadebeskederne på facebook, som først havde været rettet imod hende, og senere imod Kim, var nu rettet imod Irene, og et par 7. klassespiger, som ikke havde accepteret Kim’s udtalelser. De 3 piger havde valgt, at forholde sig tavse, hvilket time for time havde forværret det hele. Lotte så at der var kommet 7 nye beskeder til hende, men da et hurtigt overblik viste, at ingen af dem var fra Irene, så gik hun tilbage til kommentarene. Lotte startede en kommentar; “Alle har ret til en mening, så lad os acceptere dette, og lad os komme videre til en nye dag. Hvis de tror, at Kim lyver, og at jeg til festen, prøvede at lokke han med på toilettet, så lad dem tror det. Jeg ved, at jeg bare bad om en dans, så derfor har jeg ikke noget at skamme mig over.”. Lotte trykkede på send, og gik tilbage til beskederne.
De 5 beskeder var lykønskninger fra piger, som hun dårligt kendte. Der var et digt fra Kim, som hun sværmede over i et par minutter, og så var der en besked fra veninden Susie. Susie var begyndt i klassen ved skoleårets start, og var mest sammen med Irene og hende selv. Beskeden fra Susie kom fuldstændigt bag på Lotte.
Hej Lotte.
Jeg skriver til dig, da der er nogen ting, som du bør vide.
Jeg har aldrig ønsket at komme imellem dig og Irene, og det ønsker jeg stadigt ikke.
Jeg har dog de sidste mange uger været mere sammen med Irene end du har, og derfor ved jeg nogen ting, som jeg håber bliver imellem os to.
Irene elsker Kim meget højt.
Irene havde virkeligt meget sat sig op til skolefesten, med en plan om, at hun ville lægge an på ham, men hvad hun ikke var forberedt på, var at hun blev tvunget med til en familiefest i stedet.
Jeg ved godt, at du ikke har vidst noget om det her, men lige nu kan Irene desværre ikke se det fra din side, men i stedet føler hun, at du har stjålet Kim fra hende.
Jeg fortæller dette, så du bedre kan forstå hvorfor Irene har reageret, som hun gør.
Jeg håber, at I kan løse dette, så I igen kan være gode veninder, så vi igen kan være et trekløver.
Lige nu forsøger jeg, at holde mig ude af konflikten, for hvis Irene tvinger mig til, at vælge, så vil hun stå helt alene, og selvom jeg mener, at hun er dybt uretfærdig i denne sag, så holder stadigt meget af hende.
BFF
Susie
Lige pludseligt stod alt klart for Lotte. Hun forstod nu begge beskeder fra Irene, og hun forstod hvorfor Irene havde vist sine forældre, hvad der foregik på facebook. Lotte følte konflikterne i hele hendes krop. Hun var dybt forelsket i Kim, men det var Irene også. Men hun havde jo ikke kendt noget til det. Og nu opførte Irene sig, som om det hele var noget, som hun havde gjort for at genere Irene.
Lotte valgte “ryd vindue”, så ingen andre fik set beskeden fra Susie ved en fejl. Hun så, at Susie var logget på og skrev en besked; “Er du hjemme”? Svaret var kort; “ja”; så hun fulgte det op med spørgmålet; “Er du alene”? Svaret var igen; “ja”; så Lotte skrev; “Kan jeg ringe”? Susie svarede med det samme; “Du ringer bare”.
Susie lød bekymret, da hun tog telefon; “Hej, Hvordan har du det”? Lotte grinede, her var Susie fanget imellem to veninder, og så bekymrede hun sig mest om hvordan hun havde det; “Tja, indtil jeg læste din besked, så havde jeg det fantastisk”. Susie begyndte at græde; “Det må du undskylde, det var ikke min mening, at ødelægge din store dag”. “Susie for søren, du må ikke græde, jeg har det fint”; efter hun havde sagt det, gik det op for Lotte, at det faktisk var rigtigt, for på trods af Irenes urimelige behandling, så havde hun det fint, så hun fortsatte; “Irene kan ikke ødelægge min glæde, selvom jeg samtidigt er ked af, hvordan hun har reageret”. Susie holdt ikke op med at græde, men det var tydeligt, at hun fik det bedre af, at høre Lotte glade tone; “men hvad skal jeg gøre”? Lotte tænkte over Susies ord inden hun svarede; “Du skal passe på dig selv, og bare være Irenes bedste veninde, for hun har brug for dig”. Susie var tydeligt i vildrede; “men hvad med dig”? Lotte grinede; “Jeg skal nok klare den, jeg har jo Kim” ; hun havde sagt sætningen helt impulsivt, men nu hvor hun tænkte over det, så opdagede hun, at det var jo lige præcist sådanne det var, hun havde Kim, og det skulle Irene ikke tage fra hende; “Jeg holder meget af Irene, men jeg har ikke gjort noget galt, så det er hende, som må blive god igen”. Der gik et stykke tid, hvor ingen af dem sagde noget, Lotte gav Susie tid til at absorbere hvad hun havde sagt; “men hvad hvis hun ikke bliver god igen”. Den måtte Lotte tænke over, så Susie fortsatte; “hun er fuldstændigt umulig at tale med, og hun taler kun om hævn, og om hvordan hun kan ødelægge dig”. Lotte sank en klump, hvad var der dog sket med den Irene, som hun kendte; “Susie, hvis det er Irenes nye stil, så må du passe på dig selv”; Lotte overvejede det hele; “og sørg for at du ikke bliver en del af hendes planer, for så trækker hun dig med ned”. Susie græd endnu mere; “du forstår det ikke, hun prøver hele tiden at bruge mig imod dig, og hun hisser sig op, hvergang jeg ikke vil være med”. Nu græd Lotte også, men ikke pga. hende selv. Lotte græd lidt fordi hun havde ondt af Irene, men mest af alt, fordi at Susie var fanget i det hele; “Susie, din stakkel – pas på dig selv – du må ikke blive et værktøj i hendes krig – beskyt hende imod andre, men hold dig uden for”. Det var tydeligt, at Susie ikke kunne følge hende, for hendes næste spørgsmål var ; “hvorfor”? Lotte forsøgte at komme med et lille grin, men det lød forkert, fordi hun stadigt græd en lille smule; “Susie for helvede, du er sød, følsom og dybt medfølende, men du kan hverken være ond eller skrubelløs – så hvis du bliver en del af hendes planer, så vil det gå ud over dig, og det må det ikke”. Susie sagde ikke noget, så Lotte fortsatte; “Du er uskyldigheden selv, og det må du ikke miste, for så vil du få det dårligt med dig selv”; hun overvejede nøje sine ord, inden hun fortsatte; “du er ikke stærk som Irene og mig, og det er en af de ting, som jeg elsker ved dig, du ser kun det gode i folk, så derfor er du nødt til holde dig uden for hendes planer”. Susie græd stadig, men fik da svaret alligevel; “okay, det skal jeg nok”.
Læs “Kapitel 9A: Forvandling” af Skumfod
© Skumfod
