Citat:”….et lyrisk digt bør være et fortættet udtryk for stemning eller tanke,…
Digtekunst, som al anden kunst, beror paa fantasiens frie leg med tilværelsens muligheder,…”
(STORE NORDISKE KONVERSATIONS LEKSIKON – 6’te bind – 1916)
Selvom jeg ikke har haft disse to sætninger, i mine tanker, i alle de år, jeg har skrevet digte. Så tror jeg nu alligevel nok, at citatet er den bedst beskrivelse, på hvad der binder denne digtsamling sammen. Måske kan det dog diskuteres hvorvidt dette er kunst.
Denne digtsamling er et bredt udsnit af, hvad jeg har brugt (/spildt) mine blyanter på i årene ’85 til ’91. Desværre eksisrerer det meste af mit tekstmateriale ikke mere, bl.a. på grund af følelsesmæssige kasseringsperioder. Dog har jeg, da jeg skrev “Tanker m.m.” (i 1991), frasorteret en stor del af mit startmateriale.
I sidste ende er det dog lykkedes mig, at skabe en samling bestående af 46 digte, som jeg håber vil interessere, more og fornøje, dem der måtte læse dem.
Et stort tak, skylder jeg;
Heidi; for at opmuntre mig til at lave denne samling.
Thomas; for at holde mig igang, bl.a. med at skrive “Musikkens engel”.
Min familie, Gitte, Thomas, Jesper, Tage, Fie, Birte osv.; for deres store hjælp og støtte, til
at få samlingen færdig.
Samt alle de personer, der har givet mig inspiration, til mine skriverier, gennem årene.
Og selvfølgelig de 150-200 personer; der har været interesseret i den trykte udgave.
Joe Schaufuss