(af Skumfod)
Da de var kommet tilbage til hytten, der satte de seks teenagere sig med hver deres computer og skrev. Lisbeth, Maj-Britt og Jan satte sig ved spisebordet, Jonas og Anders valgte at sætte sig nede i kælderen, og Freja satte sig i det åbne opholds rum på førstesalen. Casper gik i gang med madlavningen, men en gang imellem kiggede han op på de tre, som sad stille ved spisebordet og skrev, og mest af alt holdt han øje med Maj-Britt, der var mest berørt af situationen nede ved søen.
En halv times tid før end de skulle spise begyndte printeren, at skrive sider ud, og godt et kvarter efter, der havde alle seks, pakket deres computer sammen, og samlet deres papirudgaver af historierne.
Efter de både havde spist, ryddet af og vasket op, der satte de sig ned i kælderen, og en efter en fortalte de deres historie. Der var masser af nyt i historierne. De eneste to, som nærmest var på hjemmebane var Anders og Freja, som på hver deres måde havde skrevet en krimi, lige som de plejede. Anders skrev om begivenheden, som var den et mysterium der skulle opklares, hvorimod at Frejas startede som et mysterium, men hurtigt blev mere og mere til en splatter historie.
Lisbeth og Maj-Britt fokuserede fuldstændigt på dyre mord, og det var tydeligt, også ved at se deres ansigt udtryk under de andres fortællinger, at de slet ikke havde forstillet sig, at det med katten havde mere barbarisk mønster over sig, for dem var det rigeligt barbarisk at en kat var massakreret.
Jan’s historie var i samme stil, som den historie Anders havde skrevet, det var bare tydeligt, at han var ude i noget der ikke var naturligt, for hans måde at skrive på, men han havde i det mindste ikke valgt, at dreje historien over i et science fiction tema.
Igen var det tydeligt, at den mest kreative af de seks teenagere var Jonas. Hans historie var en mellemting imellem en krimi og en thriller. Det var den eneste af de seks historier, som startede længe før end fundet af katten. Historien var meget længere end nogen af de andres, selvom han faktisk havde været den første der havde været færdig, og var gået igang med at printe. Casper kunne ikke lade være med at spekulere på hvor kreativ Jonas egentlig var, var dette en kreativitet, som udelukkede var der når han skrev, eller havde det kreative flere ansigter. Casper slog tanken ud af hovedet igen.
Casper kiggede rundt på dem; “det var fint, og en af udfordringerne var jo netop, at få nogen af jer til at komme ud af jeres normale skrive roller”. “Projektet indtil imorgen aften er, at I skal prøve at optræde som en ‘ghost writer’, ved at skrive videre på min historie”; Casper fandt nogle papirer frem, som han begyndte at dele ud, alt imens han fortsatte; “Jeg har skrevet en grundskitse af historien på et par sider, en person beskrivelse af hovedpersonerne og så har jeg skrevet de to første kapitler”. Casper kiggede rundt, inden han sluttede det hele af; “I skal naturligvis ikke skrive hele historien, men helst mindst to kapitler”.
Casper havde forladt de unge mennesker. Han var rimelig sikker på, at de nok alle sammen ville gå i gang stort set med det samme, om ikke andet så ville de fleste af dem gå i gang her i aften. Han gik uden for, for at nyde lidt frisk luft og det gode vejr. Det var her, at han opdagede, at minibussen var flad på alle fire dæk.
© Skumfod
