(af Skumfod)

Casper skyndte sig udenfor. der var ikke længere nogen der skreg, men han kunne høre en pige græde, og det kom fra den retning hvor søen lå.

Det syn der mødte ham et par hundrede meter fra søen, var så overraskede, at han ikke var sikker på, om det han så var rigtigt. Midt på stien stod Lisbeth og både forfra og bagfra var hun blevet ramt, af nogen grene som var kommet op nedefra. Der var tale om to grene fra hver side, med en pind bundet fast på tværs, hvorpå der igen var bundet 3 korte spidse pinde, som nu havde boret sig ind i hendes krop, lige i bælte højde. Casper kom hen til den grædende pige, samtidigt med at de andre teenagere ankom fra forskelige sider.

Casper studerede fælden, som havde ramt pigen, for at finde ud af, hvad han skulle gøre. Fælden virkede alt for høj til, at være en fælde til dyr. Det gik op for Casper, at da pigen stod med siden til på stien, så måtte fælden være udløst efter, at et eller andet havde fanget hendes opmærksomhed. Dette var ikke et tilfældigt ofre, men derimod, så var fælden udløst manuelt. Casper konstaterede, at han ikke turde fjerne pindene fra Lisbeths krop, for man vidste jo ikke, hvad de havde ramt. Med sin lommekniv skar han de tre spidse pinde fri på maven, hvorefter han bad Jan og Anders, om at holde Lisbeth, imens har skar pindene fri på bagsiden. Da hun var komme fri, holdt han om Lisbeths ene side, imens Jan tog den anden, og på den måde slæbte de næsten den grædende pige tilbage til hytten.

Da de kom tilbage til hytten satte han Freja til at hente førstehjælps kassen, som han vidste var nedeunder. Maj-Britt og Jonas blev sendt ud for at klargøre minibussen, så Lisbeth kunne ligge ned, lige så snart pindene var fjernet. Anders hentede vand og klude. Casper kiggede på hvor det var, at pindene sad, og måtte konstatere, at selvom han ikke brød sig om det, så blev han nød til, at fjerne hendes bukser, og nok også hendes trusser, så da Freja kom tilbage med førstehjælps kassen, blev hun sendt af sted efter de af Lisbeths trusser, som ville støtte bedst i livet. Casper klargjorde forbindinger, så de var lige til, at lægge på. Jan støttede stadigt Lisbeth, da Casper så hurtigt som muligt fik fjernet pindene i ryggen, hvilket ikke var nemt, da de havde ramt knogler. Han lagde et håndklæde uden på tøjet og de 3 huller, og fik Jan til at holde på det. Han skyndte sig, at fjerne de de 3 pinde foran, og det gik noget nemmere. Blodet løb, men det var stille og roligt, så det så ikke ud til, at der var nogen arie der var ramt. Hurtigt trak han bukserne ned på Lisbeth, bare at konstatere, at han også var nød til, at fjerne trusserne, selvom han absolut ikke havde løst til det. Her stod en stakkels 15 årig pige, som var blevet lemlæstet af en ondskabsfuld fælde, og så var han nød til at trække både bukser og trusser ned på hende, så de lå om hendes ankler. Han skyndte sig, at vaske sårene på forsiden, og lagde en stor forbinding hen over. Freja stod nu lige ved siden af ham med et par trusser i hånden, så han fik hende til, at lægge dem på bordet, så hun kunne holde på forbindingen. Så vaskkede han sårene på ryggen, og lagde en forbinding hen over dem, som Jan igen støttede. Det tog fem ruller gage bind, før end han mente det hele sad korrekt, og pænt holdt forbindingerne på plads. Han vaskkede det værste blod af hendes bagdel, hvorefter han tørrede den. Nu kom det værste for ham, men sikker også for Lisbeth, men forsigtigt vaskkede han hende foran. Det var ikke nemt, fordi han det meste af tiden forsøgte at kigge lidt væk. Til sidste sidst var det lykkes for ham, at vaske det meste blod væk, både fra hendes let behårede skridt og fra indersiden af hendes ben. Da han også havde tørret hende, fjernede han sko, bukser og trusser fra hendes fødder, og gav hende de nye trusser på, som var så høje, at de gik op og støttede forbindingerne.

Da han rejste sig op, opdagede han at Maj-Britt og Jonas stod og kiggede forskræmt på ham. Et øjeblik var han bange for, at de havde misforstået situationen, og i første omgang blev han faktisk lette, da de fortalte, at bussen var blevet udsat for hærværk. Da det gik op for ham, hvad det var de havde sagt, var han nu alligevel ikke sikker på, hvad der var værst. Casper løb ud til bussen, hvor alle 4 hjul var flade, og på siden af alle fire hjul, var der en flænge der tydeligt fortalte hvad der var sket.

Casper havde svært ved, at forstå hvad der var sket. Her var de i Sverige uden mobil forbindelse, en af hans elever havde været udsat for en forfærdelig fælde, og så var bussen blevet ødelagt, ved at en eller anden havde skåret hul i alle dæk, så de ikke længere kunne forlade stedet.

Læs “Kapitel 4B: En af os” af Skumfod

© Skumfod

Print Friendly, PDF & Email