(af Skumfod)

Lotte lå bare smilede, da hun vågnede. Hun kunne høre, at der blev rumsteret i køkkenet, og hun kunne se, at Kim ikke længere lå ved siden af hende. Hun kiggede op på uret, og kunne se, at klokken nærmede sig halv ti. Det gik op for hende, at hun ikke havde natkjolen på, så hun var glad for, at hun havde ligget under dynen. Lotte kunne jo ikke vide, at da Alberte var kommet ind i stuen tidligere, der havde Lotte ikke haft dynen hen over overkroppen, og hende bryster havde været til fri beskuelse, men Alberte havde lagt dynen over hende igen.

Lotte satte sig op, og dynen faldt ned foran hende. Helt automatisk tog hun hænderne op foran brysterne, da Kim kom ind i stuen med kaffe og ristet brød. Han smilede til hende; “det behøver du nu ikke og gøre, de er da fine som de er”. Lotte blev rød i hovedet, hvilket hun faktisk synes var sket lidt for ofte her på det sidste, men hun lagde hænderne ned foran sig alligevel. Selvom han måske ikke havde set dem før, så havde han jo rørt ved dem i nat, og alt andet på hendes overkrop. De var ikke nået længere end at udforske overkroppen på hinanden, men det havde været fantastisk i sig selv. Flere af disse berøringer havde dog skabt nogen ukendte reaktioner i hendes krop, og hun havde da også bemærket, at der var visse dele af Kim’s krop, som havde reageret, og hun havde faktisk haft lyst til putte hendes hånd ned i hans boxershorts, men hun valgte at vente.

Da de havde spist gik Kim i køkkenet med det, og Lotte smuttede i badeværelset. Efter et tiltrængt toilet besøg, begyndte hun at fylde vand i badekarret. Hun gik ind i stuen, hvor Kim havde sat sig afventende på en stol. Kim var godt klar over, at det ikke var pænt, at stirre, men her stod hans fantastiske smukke kæreste, kun iført et par små søde trusser med små røde blomster på. Hun gik hen til ham, og kørte hendes hænder igennem hans hår; “vil du med i bad”; hun smillede og fortsatte; “det er din søsters anbefaling”.

Lotte kom først ud af badet, og hun første sig som en helt anden kvinde. For det første, så havde hun ikke været i bad i et badekar ret mange gange i sit liv, men det at være i bad med sit kæreste, og udforske hele hans krop, alt imens han udforskede hendes. Lotte følte, at hun svævede på en sky, og hun havde svært ved, at forestille sig, at der var noget, det var bedre end det her.

Lotte kiggede på sin telefon, og opdagede, at hendes mor havde ringet. Hun skyndte sig at ringe tilbage. Der var ikke noget nyt. Hendes mor ville bare høre, hvordan det var gået. Lotte var så lykkelig, at hun helt glemte, at dette ikke, var et emne hun ville diskutere med sin mor; “vi har ikke haft brug for kondomerne endnu, men er nok kun et spørgsmål om tid”. Lotte havde sagt sætningen helt uden at tænke sig om, og da det samtidigt gik op for hende, at hun havde denne samtale stående nøgen midt i stuen, fik det hendes ansigt til at rødme igen, men der var ikke nogen til stede, som kunne se det. Hendes mor valgt at svare med et simpelt ; “aha”. “Mor, han er fantastisk, og så blid og forsigtig”; Lotte stoppede sig selv og blev mere genert i stemmen; “og jeg vil meget gerne ud, for at købe natkjole og undertøj af en lidt anden tyde”. Lottes mor morede sig, hendes lille pige, som for få dage siden ikke ville tale om nærkontakt med en fyr, var lige pludseligt blev til en ung dame, som var bevidst om sin krop. Hun lovede Lotte, at komme forbi senere, så de kunne tage ud og handle. Lottes mor havde lyst til, at ringe til sin mand, og fortælle om samtalen, men hun var ikke sikker på, at han ville betragte det hele lige så positivt, som hun selv gjorde, så hun besluttede sig for, at lade være.

Lottes mor ankom samtidigt med Alberte, og de hilste pænt på hinanden. De kunne begge to se store forandringer med både Lotte og Kim, men de sagde ikke noget. Lottes mor bad dem om, lige at sætte sig engang, og da de alle fire havde sat sig i sofa gruppen, fortalte hun, at Irene var blevet set i dag. Lotte spurgte med bekymret tonefald; “hvor er hun set henne”? “Susies mor så hende for et par timer side”; hun holdt en pause inden hun forsatte; “hun kom hjem efter et besøg hos Susie, og der stod Irene, og var ved, at skrive ordet ‘stikker’ på deres carport”; hun holdt endnu en pause, for at de fik tid til, at registrere, hvad det var hun fortalte dem; “men Irene stak af, da Susies mor kørte ind i indkørslen, og hun er ikke set siden”. Lottes mor afventede om der kom noget reaktioner, men der var ingen af dem der sagde noget, så hun fortsatte; “Der har til gengæld været lidt kontakt med Susie i dag”. Lotte sagde ikke noget, men det var tydeligt, at hun betragtede dette som en god nyhed. “Hun har flere gange idag sagt navnet Lotte” fortsatte Lottes mor; “og til sidst havde kun set direkte og bønfaldende på sin mor, og havde sagt ‘pas på Lotte’, og da hendes mor havde lovet, at du havde det fint, der smilede hun”. Lotte var ikke helt sikker på, om det hun lige havde hørt var godt, men det var jo bedre end, at hun ikke sagde noget. Lottes mor tilføjede; “Og Susies mor håbede,at I ville besøge hende i dag, også så hun kan se at I begge to har det godt”. Det ville de naturligvis gerne. Lotte spurgte Alberte om ikke hun tog med, fordi hun ville gerne ville have hende hjælp med tøj indkøbet, og da Johnny havde meddelt, at han kom sent hjem, så tog Alberte gladeligt med.

Da de ankom til butikscentret, spurgte Kim, om han lige kunne smutte på egen hånd. Til hans store overraskelse, så ville Lotte mor ikke hører tale om dette, for ingen af de to unge mennesker måtte bevæge sig rundt alene, selvom det måske ikke var særligt sandsynligt, at Irene ville være i nærheden. I stedet foreslog hun, at hun gik med Kim, og så kunne de mødes med Lotte og Alberte inden Lotte skulle betale. Så derfor gik de i hver deres retning, for hurtigt at klare de aktuelle indkøb, så de kunne komme videre.

Da de ankom til den psykiatriske afdeling på sygehuset, var Lotte overrasket over, hvor svært det var at komme ind. Dette var nok mest for at passe på dem der var indlagt, men i dette tilfælde ville det også beskytte Susie, hvis Irene skulle finde ud af hvor hun befandt sig.

Lotte og Kim gik med en sygeplejeske ned på Susie’s stue, hvilket efterlod Lottes mor og Alberte ved receptionen. Da de var gået, kiggede Lottes mor på Alberte, og spurgte; “hvad synes du ellers, om det her med Lotte og Kim”. Alberte overvejede, hvad hun skulle sige; “Jeg holder utroligt meget af Lotte, hun er næsten den lillesøster jeg aldrig fik”. Efter en lille pause fortsatte hun; “og jeg synes, at de er et fantastisk par”; Alberte holdt en lille pause; “men jeg er bange for om det kan holde”. Albertes mor sagde ikke noget, hun havde godt kunne mærke på Alberte, at der var noget hun gik og tænkte på, og hun havde haft en fornemmelse af, at det var omkring de to unge mennesker. Alberte tog sig sammen; “de lærte hinanden rigtigt at kende på grund af en ekstrem situation, og efterfølgende er situationen blevet endnu mere kaotisk”; hun holdt en lang pause, hvor hun bare kiggede ned på sine hænder; “hvad sker der når det bliver hverdag for dem, hvad sker der alt dette her er overstået, kan deres forhold holde til en almindelig hverdag”? Lottes mor grinnede, og Alberte kiggede på hende; “ja, jeg tænkte nok, at det var noget i den stil, du gik og tænkte over”. Alberte var overrasket over Lottes mors måde at tage det hele på. Lottes mor fortsatte; “Du er ældre og meget mere erfaren end Lotte, og derfor kan du give hende en masse råd og hjælp, som hun ikke kan få, eller ønsker at få, fra mig og min erfaring”; Hun sad kiggede nærmest beundrende på Alberte, inden hun fortsatte; “men nu må du hellere få noget af min erfaring”. Alberte så allerede ud som om, at hun havde det bedre, så Lottes mor forsatte; “måske har du ret, men det er to meget stærke unge mennesker, som vi har at gøre med, så det er måske mere sandsynligt, at dette har bragt dem sammen, i en grad ingen af os andre vil kunne forstå”. Lottes mor gav Alberte tid til, at tænke over hvad der var blevet sagt, inden hun gik igang igen; “Ligegyldigt hvad der sker, så kan vi ikke træffe deres beslutninger for dem, vi kan bare være der for dem begge to”; hun tog fat i Albertes hænder på samme både som Alberte selv havde gjort det med Lottes; “men når det sker, at de får uenigheder, så skal du huske på, at selvom du elsker din svigerinde meget højt, så er det Kim der er din bror, og det er ham du er nød til, at tage dig af, og så skal vi andre nok være dem, som hjælper Lotte”. Lottes mor holdt stadig Albertes hænder, da hun sluttede samtalen af; “men bare vent og se – de to har overrasket mig i en grad, som jeg aldrig havde forventet, så jeg tror, at du har bekymret dig uden grund”. Lottes mor havde haft kontrollen over hele samtalen, men det næste der skete kom fuldstændigt bag på hende. Alberte gav hendes et stort kys på den venstre kind, hvorefter hun gav et langt kram, med sit hoved liggende på Lottes mors skulder.

Inden de gik ind på Susies stue, bad sygeplejersken dem om hele tiden at virke positive, også selvom de ikke fik nogen reaktion fra Susie. Igennem vinduet kunne de se, hvordan Susie lå på sengen rullet sammen i foster stilling. Susie reagerede ikke på, at der kom nogen ind på stuen, men da Lotte sagde; “hej smukke”; rejste hun stille hovedet, og kiggede på Lotte, alt imens et smil begyndte, at brede sig i hendes ansigt. Hun satte sig langsomt op i sengen, og fik øje på Kim, og nu strålede hun nærmest i hele ansigtet, da hun sagde; “I er okay”. Både Lotte og Kim smilede til hende, da Lotte svarede; “vi har det fint, vi er gemt, hvor Irene ikke kan finde os”. Susie lignede næsten sig selv igen, hvilket var en utrolig forvandling, fra den pige Lotte havde sagt farvel til i mandags, og som havde ligget på sengen for et øjeblik siden. Hun kiggede studerende på Kim og Lotte i lang tid, før end hun kiggede direkte på Lotte og udbrød; “Har I to”? Selvom spørgsmålet egentligt manglede et par ord, så var både Lotte og Kim klar over hvad Susie mente, men de kunne ikke forstå, hvorfor spørgsmålet var kommet. De var ikke selv klar over hvilke nærmest glødende forandringer, der var sket med dem, og som alle andre kunne se. Lotte grinede, da hun svarede; “Nej, ikke helt – men tæt nok på til, at jeg kan love dig, at du har noget at glæde dig til”. Kim blev kobberrød i hele hovedet, og det var tydeligt, at dette var en veninde samtale, som han ikke havde lyst til, at være en del af. Det næste spørgsmål kom til gengæld fuldstændigt bag på dem; “hvordan har Dennis det”? Lotte kiggede på Susie, med et udspekuleret smil; “siden hvornår er du begyndt, at interessere dig for Dennis”? Susie trak på skuldrene, rød farve bredte sig langtsom i hendes kinder, og hun så på Lotte, med det frække smil, som Lotte elskede og havde savnet i de sidste mange dage; “det ved jeg ikke, jeg har bare tænkt meget på ham i dag, jeg savner hans morsomheder”. Kim valgte, at blande sig i samtalen; “jeg er sikker på, at Dennis har det fint”. Længere kom den del af samtalen ikke, for i det samme gik døren op, og Susies mor stod og lignede en der ikke troede sine egne øjne. Da Susie så hende, rejste hun sig op, og gik forsigtigt over til hende. Det var tydeligt, at se, at Susies ben ikke helt ville følge med, men det var også første gang hun gik på dem i flere dage. Hun lagde sine arme om sin mor, og sagde; “Mor, jeg elsker dig”. Susies mor kunne fortælle, at Susies far, som arbejdede på Grønland i et halvt år af gangen, savnede hende utroligt meget, og glædede sig til, at han kom hjem om et par uger. Lotte og Kim lovede, at de snart ville besøge hende igen, men inden de gik trak Susie Kim til side; “pas godt på hende, og hils Dennis”. Det var et lille lokale, så selvom hun havde trukket Kim væk fra de andre, så kunne Lotte og Susies mor sagtens hører, hvad der blev sagt. Susies mor lignede et stort spørgsmålstegn, for hun anede ikke hvem Dennis var.

På vejen tilbage til Alberte og Johnnys lejlighed, fortalte Lotte om hvad der var foregået, og de var alle sammen glade på Susie og hendes mors vegne. Johnny havde ringet til til Alberte, og fortalt, at han sov hos en kollega, så de ville komme tilbage til en tom lejlighed. Aftensmaden blev klaret hos ‘den gyldne måge’ på vejen hjem.

Da Alberte havde brygget en kande kaffe, satte de sig ved spisebordet i stuen. Alberte kiggede på Kim og Lotte, som sad over for hende; “nå, hvad skal vi så tale om i aften”. Til at starte med, var Kim ikke lige klar over hvad Lotte mente, da hun sagde; “jeg havde håbet, at vi kunne fortsætte vores snak fra i går”; før han hørte Alberte sige; “jamen, så må jeg jo vide, hvor meget I har prøvet”. Kim rødmede, og det var tydeligt, at han ikke havde lyst til, have denne snak med sin søster. Alberte grinnede; “hør nu her brormand, jeg deler ud af min viden og mine erfaringer, men hvad I vil bruge, og hvad der er noget for jer, det skal jeg nok lade være med, at blande mig i”. Alberte begyndte, at fortælle om sex, i alle mulige beskrivelser, og selvom Kim gav udtryk af han ikke var helt tryg ved, at hans søster fortalte ham om den slags ting, så bemærkede Lotte, at under bordkanten var der alligevel en del af ham, som fandt begejstringen frem. Da Alberte nåede til emner som anal sex og spanking, der så Lotte og Kim dog begge ud til, at hun var gået for langt, de kigge faktisk begge to, med væmmelse på hende. Alberte smilede; “ja ja, tro hvad I vil, og det kan da godt være, at det ikke er noget for jer, men det ved man jo ikke, uden at man har prøvet det”. Ved nogen af emnerne, bl.a. spanking, bad Alberte dem om, at de ikke prøvede det, hvor der var nogen hjemme, hvilket hver gang fik Lotte til at fnise. Klokken var over halv tolv, før end Alberte var færdig med at fortælle, og hun bekendtgjorde, at det var tid til, at gå i seng.

Kim gik i badeværelset, imens pigerne gik i køkkenet. Lotte stod lænet hen over køkkenbordet, da hun sagde; “jeg kan nu ikke forestille mig, at Kim skulle gi’ mig smæk”. Hun blev noget overrasket, da Alberte gav hende et hårdt klask på den ene balle; “Av – hvorfor gjorde du det”? Alberte satte sig op på køkkenbordet, og kiggede på Lotte, der lige nu så meget såret ud; “hvordan føltes det”? “Det gjorde ondt”; Lotte begyndte at rødme for første gang denne aften; “og det var overraskede rart, på en måde”. Alberte nikkede; “og forstil dig så, at det Kim, der gav dig smæk i stedet”. Lotte nikkede, men sagde ikke noget, men Alberte havde godt bemærket, at bare tanken alene, havde skabt varme reaktioner i hendes krop. Alberte smillede til hende; “men hvis du har det bedre, med du skulle ha’ fortjent det, så var det fordi, du lagde dig til, at sove uden natkjole på – det var jo faktisk et tilfælde, at det var mig, der kom først ind i stuen i morges”. Nu var Lotte fuldstændig rød i hovedet; “undskyld, ja så var det her vist billigt sluppet”. Alberte grinede, og trak Lotte ind til sig; “og nu kan jeg hører, at det er din tur i badeværelset, for jeg skal se Kim’s ansigt, når du har det nye tøj på”.

Lotte så fantastisk sexet ud da hun kom ind i stuen i den nye natkjole, og det nye undertøj, som man tydeligt kunne se igennem natkjolen. Alberte havde svært ved, at overbevise sig selv om, at det var den samme pige, som hun søndag havde ment var lidt kedelig at se på. Kim sagde ikke noget, men det var heller ikke nødvendigt, for hans øjne strålede af begejstring. Under dynen fandt Lotte en æske, som indeholdt en smuk halskæde. Kim kysset hende på munden og hviskede; “jeg elsker dig”.

Læs “Kapitel 14A: Albertes morgen kaffe” af Skumfod

© Skumfod

Print Friendly, PDF & Email