(af Skumfod)

Alfer har deres eget sprog, som i høj grad nærmest maler budskabet. Dette kan ind imellem gøre det ekstra svært at lære, specielt for voksne alfer. Og da Julemanden og Lioline tog udgangspunkt i køkkenet, så blev det endnu sværere. Frit oversat, så hedder korn ’tørret top af grønne tynde planter, der vokser sæt i jorden*, og derfor hedder mel naturligvis tørret top af grønne tynde planter, der vokser sæt i jorden, som er mast til hvidt pulver”. Når dette så skal skrives, så er der tale om en form for tegn, som for uforstående kan minde om asiatiske skrifttegn. Det der altid havde moret Julemanden mest var, at visse ting på den måde kunne hedde mange forskellige ting. ’Stor tobenet med hvidt hår i ansigtet som deler ud af indpakkede ting, til unge af den to benede slægt’ og ’Stor tobenet i rødt trukket ud over med magiske måder, at udføre arbejde på’ var for eksempel bare to af de mange måder, hvorpå at man kunne skrive ’Julemanden’ på. Julemanden nød at besøge alfe skolerne, hvilket altid endte med, at de unge alfer konkurrerede om, at komme med den bedste måde at skrive ’Julemanden’ på. Men det maleriske var også det der gjorde svært at læse ingredienserne i en opskrift. Men de to alfer fra Nordpolen, var henrykte over at deres fire nye venner i køkkenet, havde været så forstående for deres situation, at de kastede sig over udfordringerne med en fantastisk entusiasme.

”Men hvorfor skal vi til den samme fødselsdag to dage i træk”; Lottes spørgsmål var rettet imod hendes storebror, selvom det faktisk ikke var hans beslutning. Michael rystede på hovedet af sin søster; ”fordi at morfar fylder 60 år, hvilket faktisk kun sker denne ene gang Lotte”. Lotte brød sig ikke om når hendes bror brugte den belærende tone, som han lige havde gjort; ”det ved jeg jo godt, men vi skulle jo havde været i skoven”. Bo grinede af samtalen, som han fandt noget komisk; ”vi gør det jo bare på søndag i stedet”. Efter en lang snak, blev de enige om, at de alle sammen skulle sove hos Bo fra lørdag til søndag, så de var klar fra morgenstunden søndag.

Frinel og Lionel sammenlignede deres lister inden aftensmaden. De var næsten halvvejs igennem ’Julemandens historie’, og der tegnede sig et tydeligt billede. Hver gang Julemanden fik et kæmpe boost af juleenergi, så var det i situationer, hvor flere mennesker var blevet klar over, at han eksisterede. Og juleenergien blev størst, hvis der var tale om store børn eller unge mennesker, som fik troen på Julemanden tilbage.

© Skumfod