(af Skumfod)

I en lejlighed på Parkvej i Næstved var 14 årige Michael lige kommet ind på sit værelse, efter at han havde spist en sen portion morgen mad. Han fandt genstanden frem, som han havde fundet om aftenen på Axeltorv, og studerede den nøje. Det var vel nærmest en ottekantet brik med en diameter på godt 6 centimeter, og en tykkelse på godt halvanden centimeter. Både på overfladen og på siderne var der placeret en masse små knapper, og på de fire af siderne var der nogle større knapper. På alle knapperne var der nogle mærkelige symboler, som Michael aldrig havde set før. På bagsiden af brikken var der udskåret et meget flot, specielt meget detaljeret ”S”, som ikke lignede noget ”S” Michael havde set før. Lotte, Michaels 13 årige lillesøster kom ind på værelset uden at banke på, hvilket var typisk for hende; ”hva’ laver du”.? Michael kiggede på sin søster; ”som du kan se, så laver jeg ikke noget”. Lotte havde nu fået øje på brikken, som Michael sad med i hånden.; ”hva’ er det der”? Michael rystede på hoved; ”jeg ved det ikke, jeg fandt den i går på torvet”. Lotte satte sig ned på sengen; ”hva’ er alle knapperne til”. Michael grinede, for ligeså meget som de lignede hinanden af udseende, så gjorde de det også af sind, hvilket også betød, at de var utrolige nysgerrige begge to; ”jeg ved det ikke, for der er ikke nogen af dem der reagere når jeg trykker på dem”. De nåede ikke, at se nærmere på den, for i det samme kaldte deres stedfar Albert, med en besked om, at de om fem minutter kørte af sted for, at besøge deres mormor og morfar. Michael gemte brikken nede under sengen inden de forlod hans værelse, og glemte alt om brikken resten af dagen.

Julemanden sad ved sit bord sammen med Lioline og nød en kop varm chokolade, som var deres ynglings drik, da Lionel og alfen Gotha trådte ind i det store lokale, som både var Julemandens soveværelse, opholdsrum og kontor på en gang. Lionel smilede; ”Så er det tid til den store optælling af lagrene”. Julemanden pegede på sin frakke, som hang på en flot udskåret stumtjener, som stod over i hjørnet, der var tættest på døren; ”hovednøglen ligger i frakken Lionel, så I kan bare tælle løs”. Julemanden studerede nyhederne på hans computer, imens han tog endnu en tår af sin varme chokolade. Før i tiden modtog han et bjerg af aviser fra hele verden hver dag, så han kunne være opdateret, hvis nu der var nyheder, som havde hans interesse, hvilket der ofte var. Dengang var der otte alfer, som gik alle aviserne igennem, og fandt de interessante artikler til ham, men nu kunne han læse det meste på sin computer. Til gengæld havde han nu tooghalvtreds alfer beskæftiget med at holde ham opdateret, og på hans eget lille intranet kom alle nyhederne nu frem sorteret efter vigtighed og klokkeslæt. De nyheder, som man ikke kunne læse direkte på de normale internet, blev scannet ind, så julemanden kunne læse dem med det samme. Lionel afbrød Julemanden i hans læsning; ”Den er her altså ikke”. Julemanden kiggede op fra sin computer; ”hvad mener du med, at den ikke er der”? Lionel så bekymret ud, for Julemanden havde altid styr på hvor han havde lagt sine ting; ”hovednøglen er ikke i din frakke”. Julemanden rejste sig op, og tjekkede sine lommer i bukserne, samtidigt med at han gik over imod stumtjeneren. Da han ikke fandt hovednøglen i sine bukser, undersøgte han grundigt sin frakke, hvor han konstaterede, at Lionel som sædvanligt havde ret i sin udtagelse. Julemanden kiggede bekymrende på de tre alfer, som nu stod imellem ham selv og døren ud til den store hal; ” jamen så må jeg hav tabt den i går aftes, for jeg havde den, da vi tog af sted i går. Lionel, Gotha og Lioline tjekkede alle de steder igennem, som Julemanden havde været i nærheden af, siden fredag eftermiddag, men hverken i Svenskekløften, bilen eller i Næstveds gader fandt de spor af nøglen.

© Skumfod