Så er jeg færdig med Lotte.
Der er selvfølgeligt tale om, at den anden bog om ”Lotte” endeligt er færdig. De 2 sidste kapitler ”En dag man husker” og ”Det er din skyld” er nu lagt ud på hjemmesiden.
Det har taget alt for lang tid, at skrive bogen færdig. Da jeg skrev den første bog ”Lottes verden”, så var den færdig på en måned og tre dage. ”Lottes drømme” har taget 11 år, seks måneder og 28 dage af skrive, hvilket jo er en hel del længere. Der er mange grunde til, at det tog så lang tid, men det er heller ikke vigtigt. Det vigtige er, at jeg er stolt af resultatet.’
Hvis der er nogen, som tænker om dette bliver den sidste bog om Lotte, så kender jeg ikke selv svaret. Jeg har ideer nok, men det kommer nok an på, hvad andre synes om de to første historier. Men jeg har lidt andre projekter, så det bliver ikke foreløbigt.