(af Skumfod)

Lotte var ikke klar over, hvor længe hun havde ligget på sengen, da det ringede på døren. Hun overvejede et kort øjeblik, at lade som om hun ikke havde hørt det, men besluttede sig alligevel for at åbne op.

Det var tydeligt at se på Lottes ansigt, at Kim nok var den sidste, hun havde ventet stående uden for døren, men nu stod han der.

“Hej Lotte”; Kim’s stemme var usædvanlig svag ; “må jeg komme ind og snakke med dig”. Lotte svarede ikke, for hun følte det ikke, som om hun kunne tale lige nu, så istedet viste hun ham ind i gangen med en håndbevægelse, og da hun havde lukket døren, gik hun uden et ord ned til sit værelse. Hun satte sig på sengen, og han valgte at sætte sig ved siden af hende.

“Jeg er frygteligt ked af det”; startede Kim; “Jeg var en stor idiot i går, og jeg havde slet ikke forudset, så galt det her er gået efterfølgende”. Lotte sagde ikke noget, men tårerne rendte igen ned af kinderne. “Jeg vil naturligvis gøre alt, hvad jeg kan for at rette op på det hele”; fortsatte han; “og jeg håber forklaringen på facebook vil hjælpe på det hele”. “Forklaring”; Lotte følte ingen trøst i det han sagde, og kæmpede for at få ordene frem; “kalder du en sølle musik reference for en forklaring”.

Kim smilede for første gang, siden han var stået op; “Nej da, det var jo kun en besked til dig”; Han tøvede lidt inden han fortsatte; “mest for at du ikke begik selvmord eller sådan noget”. Lotte kiggede forarget på ham, imens hun tørrede tårene væk fra ansigtet med sit ærme; Selvmord – sig mig hvad tror du om mig, tror du jeg er fuldstændig idiot”.

Kim tog Lottes hænder i sine, og kiggede hende dybt i øjnene; “Jeg tror ikke, at du er nogen idiot, men det er svært at forudsige, hvad nogen vil gøre, når først de bliver isoleret, sådan som du er blevet det, helt uden noget tegn på at der er nogen venner tilbage”. Nu var det Lottes tur til et lille smil; “så mange venner tror jeg nu ikke, jeg havde i forvejen”. Kim gav hende et knus, det var rent impulsivt og ikke noget der normalt lå til hans måde at være på, men det føltes bare, som det rigtige at gøre; “så galt stod det nok ikke til, og nu må du hellere gå på facebook”. Det tog ikke lang tid, at nå ned til Kim’s indlæg, for der var ikke startet ret mange nye op, men der var masser af kommentarer til hans indlæg, og Lotte gik i gang med at læse”.

Lad mig fortælle jer en historie: Der var engang en pige, som kom med en modig og uskyldig forespørgsel til en egoistisk fyr, som istedet latterliggjorde hende. Pigen var Lotte og idioten, den egoistiske fyr, var mig.

Dette var den korte og meget simple version. Her kommer hele historien.

I går til festen valgte den ellers så stille og forsigtige Lotte, at gå hen til mig, og byde mig op til dans. Jeg gætter på, at hun var nervøs, sikkert fordi hun gjorde noget, som var dybt unormalt hende. Under alle omstændigheder, så spurgte hun så stille, at det vist kun var mig, som hørte hvad hun sagde. Uden at tænke nærmere over hvad jeg gjorde, og hvad det ville medfører, så svarede jeg med en bemærkning, som kun havde til formål, at styrke min indbilske stjernestatus. Min bemærk om toilet besøg havde ingen forbindelse med Lottes indbydelse til dans, og jeg kan kun skamme mig over min ubetænksomme udtalelse.

Jeg håber, at i vil tilgive mig min utrolige ubetænksomme dumhed, men mest af alt, så håber jeg, at Lotte en dag vil kunne tilgive mig.

Så til jer alle sammen, men mest af alt til Lotte, så vil jeg gerne sige en ting – undskyld.

Da hun var færdig med at læse indlægget, kiggede Lotte dybt ind i Kim’s øjne, som tydeligvis var meget sårbare lige nu. Tårene trillede igen ned af kinderne på hende, og fuldstændigt overraskede for dem begge to, så lænede hun sig frem imod ham, lagde sine læber imod hans, og begyndte at kysse ham. Til at begynde med, så var det et noget ensidigt kys, for Kim var fuldstændigt overrumplet, men efter et lille stykke tid, så besvarede han hendes kys.

Læs “Kapitel 6A: Sårbar” af Skumfod

© Skumfod

Print Friendly, PDF & Email