Jeg mærker en glød
dybt i mit hjerte.
Jeg ved, det er frygt,
der skaber min smerte.

Jeg føler mig utryg,
skræmt og bange.
Føler mig indelukket
i forhold så trange.

Jeg kender dig dårligt,
men er det et held,
for det som jeg frygter,
det er mig selv.

Jeg ser sider i dig,
som jeg også har,
sider som jeg prøver
på at flygte fra.

Det’ det stille generte
jeg ser især,
som gør mig bange
for at komme dig nær.

For sæt at jeg
skulle få dig skræmt,
så ville jeg også
af smerte blive ramt.

Dette tænker jeg på
i nætterne lange,
når jeg ligger i min seng
utryg, skræmt & bange.

(8/9-1990)

© Skumfod

Print Friendly, PDF & Email