Jeg så ham gå
gå helt i stå
bare på grund af en pige.
Hun var da sød
havde en glød,
men jeg har set dens lige.
Han var ligeglad med vejr og vind,
lukked’ sig ind
dybt i sit sind.
Håbed’ bare på at hun en dag,
vendte tilbage,
men som folk sagde.
Hun fandt en fyr,
var som et dyr
rundt på sin elskovs færden.
Hans liv var slut
druknet i sprut,
var i sin egen verden.
Han var ligeglad med vejr og vind,
lukked’ sig ind
dybt i sit sind.
Der var ingen, der ku’ få ham ud
indtil den dag,
man hørte et skud.
Nu var han fri
fri fra sin pige,
hans sorg blev lidt for typisk.
Hun fik besked
græd sig af led,
nu er hun indlagt på psykisk.
Han var ligeglad med mand og mus,
var som en lus
dybt i sin rus.
Han blev fri, men han var ikke fair
mod alle os,
der stod ham nær.
(8-9/4-1991)
© Skumfod
