(af Skumfod)

En tåre trillede ned af Lottes højre kind, imens hun kiggede ned af sin facebook side.

Hun var i tvivl. Havde hun haft venner, eller var det det bare noget, hun havde bildt sig ind. Hendes facebook side viste i dag, at der ikke var nogen venner tilbage. I dag gjorde de alle sammen nar af hende, og der var ikke nogen sandfærdighed i det der blev skrevet.

Hun holdt sig ofte for sig selv, og var ikke en del af de sladregrupper, som de fleste jævnaldrende piger var en del af. Hun passede sin skole, og brugte det meste af hendes fritid på, at læse bøger eller på hendes computer.

På en måde var hun vel lidt af en nørd, men når hun så sig i spejlet, som fyldte den ene af dørene på hendes klædeskab, så var det ikke en nørd hun så. Hun var heller ikke, som en af de sminke dukker, som der var flest af både i hendes klasse og i hendes parallel-klasser. Hun var en af de højeste piger, med hendes 169 cm, og med hendes 65 kg vejede hun måske ligt i overkanten, men det var ikke noget, som hun bekymrede sig om. Hun havde langt lyst hår, som hun som regel havde sat op i en hestehale. Og så havde hun en lille smule fregner.

Hvorfor var hun  også taget med til den skolefest? Det var jo ikke, fordi hun havde lyst til at feste. Men hendes forældre synes, at det var vigtigt, at hun også var sammen med sine kammerater uden for den normale skoletid. “Kammerater”; udtrykket var i forvejen malplaceret,  men nu føltes det fuldstændigt grotesk. “Lotte”; havde hendes far sagt; “dette er en tid, som aldrig kommer tilbage,  så derfor er vigtigt, at man deltager i sådan en fest for de store klasser”.

På et tidspunkt havde hun tænkt, at nu gad hun ikke bare og se på de andre, hvilket ellers var det normale, når Lotte var til fest. Så hun var gået over gulvet til den anden side af lokalet, og da hun havde bestemt sig, så gik hun direkte  imod Kim fra klassen. Det var så målrettet, at der nok ikke var nogen, der ikke havde lagt mærke til hendes vej.

Da hun var fremme, var genertheden lige ved at tage over, men det var jo for sent, så Lotte havde meget stille sagt; “Vil du danse”?

Der var ikke noget nyt i, at Kim var klassens sports-idiot, men hans høje klare svar understregede nok mere end noget andet, at nøgleordet bare var idiot.

I første omgang havde hun slet ikke registreret  svaret, og da hendes hjerne havde bearbejdet det, så troede hun ikke, at hun havde hørt rigtigt. Kim havde ellers svaret så højt, at det meste af salen havde hørt det, da han sagde; “med dig på toilettet, nej tak du er ikke min type.

Da det for alvor gik op for hende, hvad han havde sagt, var det for sent, for alt opmærksomheden var nu rettet imod hende, og der var allerede en del der grinte. Hun var rød i hele hovedet, da hun løb ud af lokalet.

Nu sad hun så her på værelses dagen derpå, og hele hendes lørdag var ødelagt, af det hun så på facebook. Hele hendes profil var fyldt med kommentarer, frække tilbud fra drenge, billeder og en video, hvor man  tydeligt hørte Kim’s svar, men ikke hendes spørgsmål.

Lotte følte, at hele hendes verden var styrtet sammen.

Læs “Kapitel 2A: Skam” af Skumfod

© Skumfod

Print Friendly, PDF & Email