(af Skumfod)

Casper var lige kommet ud fra toilettet, og studerede de 6 unge  mennesker, som sad ved et bord i den anden ende af rastepladsen. Det var en speciel gruppe, som ikke havde meget tilfælles ud over,  at de var 15-16 år gamle, på en måde var de alle sammen nørder, og så  elskede de at skrive.

Det var det sidste, som havde bragt  dem sammen. For halvandet år siden havde han tilbudt kommunen, at han kunne oprette et “forfatterkursus” på aftenskolen, og det tilbud havde de sagt ja til. Så hver tirsdag aften igennem hele skoleåret, havde de været sammen i 3 timer, hvor de havde gennemgået en masse teori omkring det at fortælle en historie. Han havde nok selv været lidt for god til at fortælle, da han havde skrevet kursus beskrivelsen, for han startede med 11 elever, men efter en måned var der kun 6 unge mennesker tilbage.

Det var en aften i oktober, at de var kommet med ideen. Han havde lige været i køkkenet for at lave kaffe og te, og da han kom tilbage, fortalte de om idéen med en afslutning et øde sted, hvor de kunne udfolde sig, som mange rigtige forfattere gjorde, når de skulle skrive en bog.

Casper kunne se nogle store muligheder i idéen, så store muligheder, at han allerede torsdag aften, havde lånt vennen Nicolai’s skovhytte, som lå omkring 100 km. nordøst for Göteborg i Sverige. Hytte var nok ikke det rigtige ord. Huset var med både kælder og første sal, og var på 266 m². Der var indlagt både vand, el og internet. Der var dog ingen kloak, så toilettet havde forbindelse til en 3000 liters septiktank i kælderen, som blev tømt et par gange om året.

Casper skrev et forslag til kommunen med budget og det hele på turen, som han havde sat til, at skulle foregå i de 2 første uger  af sommerferien. 2 uger var lang tid, men hvis han nu bad om 2 uger, så kunne det være, at kommunen gav ham 1 uge. Forslaget blev afleveret på kommunen i midten af november.

Den første mandag i december lå svaret allerede i postkassen. Da Casper så kuverten, regnede han bare med, at det var en bekræftelse på modtagelsen. Det var det ikke. Kommunen havde købt idéen og udsigten til at blive en by med 6 kommende store forfattere, så igen var Caspers optimisme løbet af med ham. De havde endda accepteret, at turen tog 2 uger.

Casper var henrykt og det samme var holdet, da han viste dem brevet dagen efter, men Lotte var gal. Lotte var Caspers kæreste igennem de seneste 3 år. Lotte havde ikke troet på idéen, så derfor havde hun ikke sagt noget. Nu var turen en realitet, og nu kom frygten for at sende Casper på hyttetur med 3 teenage piger, de 3 drenge talte hun ikke om. Casper havde moret sig. Her var tale om 6 nørder, som ikke i en eneste af deres historier, havde antydet en interesse for erotik, kærlighed eller bare forelskelse. Casper havde anset Lottes frygt, for at være et direkte latterligt indslag uden noget hold i virkeligheden. Efter 6 timers køretur i en minibus, var han ikke så sikker længere. Snakken på turen havde  bragt helt nye sider frem, og det var nu tydeligt, at de alle 6 havde deres interesse for det modsatte køn.

Casper lod blikket glide henover de 6 teenagere.

Lisbeth var en pige med kort lyst hår. En tynd pige på 15 år. Hendes historier var mest eventyr, som foregik i en magisk verden, som frygteligt meget mindede om den fra Harry Potter bøgerne.

Freja var en lidt buttet pige på 16 år med langt sort hår, som ofte hang løst henover hendes skuldre. Freja skrev krimier, som med deres beskrivelser fik de fleste splatter film til at blegne.

Maj-Britt var en tynd pige på 15 år med halvlangt rødbrunt hår, som altid var sat op på en eller anden måde. Maj-Britt skrev altid historier om heste. Alligevel var hun den, som skrev mest alsidigt, for den ene historie kunne minde lidt om “Den sorte hingst”, den anden om “Silas bøgerne” og den tredie om “Lotte bøgerne”, så man vidste aldrig helt hvilken stil, hun nu ville skrive i.

Jan havde udseende som en sportmand med kort mørkebrunt hår, hvilket var imponerende, da den 16 årige dreng vidst aldrig forlod sin computer, med mindre han var på toilettet eller i bad. Jan skrev eventyr, som foregik i en science fiction verden. Historierne mindede Casper om dengang, han så filmene “Jumanji” og “Zathura”. Begge historier var forskellige, og alligevel var det den samme historie.

Jonas var den eneste, som rigtigt lignede en nørd. Han havde en kort rødbrun grydeklippet frisure, fregner og bar nogle alt for store sorte briller. Han var spinkel, og lignede mere en dreng på 13 år, selvom han snart fyldte 16. Jonas skrev historier om alt muligt, og der var aldrig 2 der lignede hinanden. Den ene gang havde han skrevet om en 8 årig hestepige, som brækkede ryggen, og om alle de pinsler hun måtte igennem før end hun igen kunne sidde på en hest. Den næste var om en familie, som på en ferietur ombord på en 27 fods yacht kommer til at sejle ind i Bermuda-trekanten. Jonas var helt klart den mest talentfulde af de 6 forfatter-spirer, men han havde ingen anelse om hvilken retning hans skriverier skulle gå.

Anders var “klassens tykke dreng”. Det var ikke helt rigtigt, for den 15 årige dreng havde bare et problem med hvalpefedt, og han havde meget af det. Det kom så endnu mere til udtryk pga. hans karseklippede sorte hår. Anders skrev også krimier,  men af en helt anden type end dem Freja skrev. Historierne Anders skrev, mindede mest om de klassiske drenge serier fra 70’erne og 80’erne, som  “Jan bøgerne”, “Kim bøgerne”, “De fem” og “Alfred Hitchcock og de 3 detektiver”. Casper havde sin store tvivl på om der stadig var et marked for den slags historier.

Casper tog det store smil på igen, og begyndte at gå hen imod de 6 teenagere. Det vil blive spændende, at følge deres udvikling de næste par uger.

Casper nåede hen til de unge, og sagde; “nå, skal vi komme videre”? og uden at vente på et svar fortsatte han; “om et par timer er vi ved hytten.”

Læs “Kapitel 2A: Hytten” af Skumfod

© Skumfod

Print Friendly, PDF & Email