Det blonde hår ligger skønt,
henover ansigtet så kønt.
Håret skinner,
som var det solen selv,
imens hun ligger, og sover så vel.

Jeg tror, hun drømmer sig
til en ø så smuk,
en kun med dufte, ingen lugt,
om kærlighed og kildevand,
og stranden med det hvide sand.

Jeg kigger på hende,
kan ikke lade vær’,
at studere det yndige syn, det er.
Håber jeg igen får en chance
til at se, synet der måler sig med en smuk romance.

(1989)

© Skumfod

Print Friendly, PDF & Email