En flok af hvide duer
lander på et tag,
solen skinner på en skyfri himmel,
det er en dejlig dag.

Pludselig flyver duerne,
tilbage bli’r kun to,
for dem er denne solskinsdag
special og ekstra go’.

Den ene er en hun,
og den anden er en han.
Hun er sød og charmerende,
og han en klodrian.

En ting er sikkert,
det er et turtelduepar,
men begge har problemer,
de bærer begge ar.

Måske kan disse duer
skabe fred i hinandens sind,
det eneste det kræver,
er at, de lukker hinanden ind.

Om disse to duer bli’r sammen som par,
eller forbli’r venner hver for sig,
har ikke så stor betydning,
som det at duerne er dig og mig.

(1988)

© Skumfod

Print Friendly, PDF & Email