(af Skumfod)

I 2005 blev jeg træt af det hele. Jeg afsluttede alle mine igangværende opgaver, og undlod at påtage virksomheden nye opgaver på grund af en påstået travlhed. Jeg tog på en lille ferie hjemme hos Jan Jansen i Schweiz, som da jeg vendte hjem havde varet i over fire måneder. Det mest overraskende var, at alle kunderne havde ventet på, at jeg havde tid til deres opgaver. Forretningsmæssigt var det naturligvis positivt. Problemet var bare, at jeg ikke længere synes, at jeg blev udfordret, og derfor ikke længere gad, at udfører opgaverne.

Det tog mig flere måneders søgning, førend det lykkes mig, at finde den rette administrerende direktør for virksomheden. Der var to årsager til, at det ikke var en nem opgave. Først og fremmest skulle jeg frasortere alle de personer, som slet ikke var egnede til jobbet, og dem var der masser af. Den næste udfordring bestod i at skulle forklare, hvorfor en tomands virksomhed, som i praksis blev drevet af en person, havde brug for en administrerende direktør. Ansøgernes interesse i jobbet blev også tydeligt formindsket, når det gik op for dem, at virksomhedens eneste aktiv, havde tænkt sig hurtigst muligt, at trække sig tilbage fra de fleste opgave, og kun hjælpe til med små problemløser udfordringer.

Jeg havde læst, at man indkaldte 2 til 6 personer til samtale, så som en nybegynder indkaldte jeg seks personer til de første samtaler. Efterfølgende indkaldte jeg seks nye personer til samtale. Da jeg havde kasseret 42 kandidater efter 42 samtaler, droppede jeg den fremgangsmåde. Rent faktisk nåede jeg kun, at kassere de 11 kandidater, da 31 af dem allerede havde kasseret mig og min virksomhed.

Stille og roligt begyndte jeg, at komme med små diskrete bemærkninger til udvalgte direktører i mit netværk. Efter en forretningsfrokost inviterede en af disse direktører mig på en drink i baren efter vores møde, hvor jeg igen diskret havde nævnt mit behov. Jeg husker stadig hans præcise ord efter at vi havde fået vores drinks; ”Jeg kender den rette person til din virksomhed, hvis du tør”! Jeg troede han overdrev sine ord, specielt da jeg fandt ud af, at kandidaten var hans datter, som var omkring 10 år ældre end jeg var.

Vores første møde gik kun en lille smule bedre, end de foregående 42 samtaler. Da mødet var ved, at nå sin afslutning, gjorde hun det klart, at det ikke var de bedste betingelser, som jeg stillede hende i udsigt. Hvis jeg var indforstået, så ville hun foreslå et nyt møde om en uge, hvor hun så kunne fremlægge en plan. Da jeg ikke havde nogle bedre muligheder, så accepterede jeg naturligvis hendes forslag. Hun sluttede af med at pointere, at når man havde en anden virksomheds direktørs datter til samtale, så bør man gøre opmærksom på, at alle oplysninger om virksomheden er fortrolige, da det ikke var alle, der som hende tog det som en selvfølge. Og det var så første gang, at jeg så Lisbeth smile. Jeg var til gengæld rød i hovedet, da det hun havde sagt var så logisk, at det var pinligt, at jeg ikke havde tænkt på det.

Lisbeths plan en uge senere var mere en liste med krav, men ud fra den forudsætning, at firmaets eneste aktiv ikke længere ønskede at være aktiv, så var det jo fornuftigt nok.

Lisbeths plan:
1. Indtil den nye stuktur var på plads, så skal jeg være til rådighed 24/7.
2. Så længe behovet var der, så skulle jeg være med til ansættelse af teknisk personale.
3. Stabs møde hver måned, hvor det var obligatorisk, at jeg deltager.
4. To gange om året holder vi firma møde, hvor jeg skal stå for de tekniske visioner og mål, som vi sammen er blevet blevet enige om.
5. Jeg skal deltage i et medietrænings kursus.
6. Jeg står for et offentligt seminar mindst 4 gange om året.
7. Jeg skal skrive mindst 2 visionære artikler om året, som vi prøver at udbrede via et passende magasin.

Der var helt klart tale om mere arbejde i hendes plan, end jeg havde ønsket mig. På den anden side, så var der tale om nogle anderledes og spændende udfordringer i planen. Vi blev enige om, at dette var en plan for de næste 5 år.

En måned efter, at jeg havde ansat Lisbeth som administrerende direktør, havde vi ansat 6 teknikere og programmøre, og det var så sidste gang, at jeg var med til, at ansætte den type medarbejdere.

Læs Kapitel 8A: Genbrug af Skumfod

© Skumfod

Print Friendly, PDF & Email