(af Skumfod)

Jeg prøvede ikke på, at blive en hacker, men en dag skete det alligevel. Jeg havde brug for nogle oplysninger, og jeg vidste hvorfra de skulle komme. Mit problem var bare, at de ikke var offentligt tilgængelige. Det tog mig næsten en uge, førend det lykkes mig, at trænge ind. Oplysningerne jeg ledte efter, var nu til min rådighed, men det var ligegyldigt. Kampen for at trænge ind, hvor jeg ikke burde være, havde givet mig et kick, som næsten føltes på samme måde, som det beskrives, når man ryge hash. Problem var bare, at jeg ikke havde forudset, at man blev lige så afhængig af at hacke.

Det var jo ikke fordi jeg ikke vidste, at jeg foretog mig noget ulovligt, men det gav bare en ekstra spænding. Det gjorde det naturligvis heller ikke bedre, at man havde hørt alle Tornerose historierne om hackere, som efter en lille tur bag tremmer fik fantastiske stillinger hos de store It virksomheder.
Stederne hvor jeg trængte ind blev større og større, og jeg blev hurtigt god til, at slette ethvert spor af, at jeg havde været der. Samtidigt lavede jeg gemte bagdøre, så jeg nemt kunne komme ind igen, og helt uden, at det blev registreret.

Jeg kunne naturligvis godt have hacket min skole, og fået fat i prøver og rettet i karakterer, men det var ikke nødvendigt. Jeg klarede mig utroligt godt i alle fag, selvom jeg ikke læste mere end jeg var nød til. Det betød også, at min læseferie i niende klasse primært blev brugt til hacking. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg en dag slap ind hos en stor it virksomhed, som havde specialiseret sig i sikkerhedssystemer. Jeg var naturligvis ikke kommet uset ind, men efter 4 timers arbejde, så havde jeg fjernet alle spor af min indtrængen, og jeg havde skabt min egen bagdør. De næste dage blev brugt på, at lede deres servere igennem. Jeg fandt kildekoderne til 12 af deres sikkerhedssystemer, som jeg hentede hjem. Et efter et gennemgik jeg programmerne, og læste alle deres koder. Jeg var temmelig overrasket over hvor mange sikkerhedsfejl, der var i deres systemer.

Da jeg var halvvejs igennem mit andet år på gymnasiet, havde jeg rettet over 4.000 sikkerhedsbrister i deres 12 programmer. De 12 programmer var blevet udskiftet med mine udgave, hvilket ikke var nemt, da de selv havde udviklet på deres programmer i mellemtiden. Og naturligvis var der indbygget bagdøre til mig selv i dem alle sammen. Det store problem var sporing af programmerne, da jeg jo ikke kunne vide hvem de ville blive solgt til. Jeg fandt 10 af de største virksomheder, hvis servere jeg havde adgang til, og byggede en gemt database som de 12c programmer kunne skrive til. Jeg lavede det samme hos sikkerhedsfirmaet. I hvert af de 12 programmer, indbyggede en lille disket kode, som når programmet var aktiveret, så skrev det en lille log, med programmets lokation på en bestemt dato hver måned i alle de 11 databaser. Jeg havde nu opnået, det jeg ville, og en måned efter havde jeg glemt alt om, hvad jeg havde sat i værk.

Læs Kapitel 3A: Uni af Skumfod

© Skumfod

Print Friendly, PDF & Email