(af Skumfod)

Der var en stor glæde i køkkenet over at komfuret kunne bruges igen. De måtte til gengæld undvære Julemanden, som mente, at det var vigtigere, at han fik brudt koden fra internettet.

Frinel var stadig i gang med at genlæse ’Julemandens historie, og for hvert kapitel han læste blev han mere og mere frustreret over, at han ikke fandt det han søgte. Selvom han jo faktisk ikke havde en anelse om, hvad det var han ledte efter.

Lionel havde sat sig midt på gulvet i Julemandens værelse, hvor han lavede beregning efter beregning, så nattens målinger ville fortælle dem, hvor nøglen var henne. Lionel var så bange for, at han skulle lave en en fejl i beregningerne, så alt blev regnet efter fire gange. Men selvom han ikke fandt en eneste fejl, så havde han alligevel både Frinel og Julemanden, til at gå beregningerne igennem. De fandt naturligvis ingen fejl, og Lionel kunne nu begynde, at informere de 200 alfer om, hvor de skulle stå i nat.

Glæden var stor, da de fem teenagere mødtes hjemme hos Maria. De var naturligvis glade for, at de havde weekend, og denne glæde blev yderligere forstærket af, at de også havde juleferie. Men den største glæde kom, da de så hvor de skulle sove. Maria og hendes familie bor i et stort gammelt hus med kælder, og i kælderen havde Marias far lavet hjemmebiograf. Marias forældre var så glade over, at Maria for en gang skyld havde venner på besøg, selvom de til at starte med havde haft deres forbehold, over at tre af gæsterne var drenge, og så endda drenge der var ældre end deres datter. De havde dog alligevel givet lov til, at de kunne sove der, og så havde de ment, at der var bedst plads i kælderen. De fem teenagere startede med et kort møde, hvor de blev enige om, at de ville tage på skovtur igen i morgen tidlig, og så gik de i gang med den helt store video aften.

Lionel og Gotha brugte hele aftenen på at få kortet klargjort.

© Skumfod