(af Skumfod)

Lige så langt, som Julemanden og Lioline var kommet med undervisningen af de to alfer fra Nordpolen om fredagen, lige så langt var de næsten røget tilbage lørdag morgen. De blev nu klar over hvor svært det var, at lære gamle alfer nye ting. Gamle alfer er ikke gode til at huske, hvis de altså ikke er trænet op til det. Men til deres store glæde, så var det i det mindste lettere anden gang, så allerede ved frokosttid var de nået dertil, hvor de havde været fredag aften.

Lionel og Frinel fik ikke læst ret meget denne lørdag, da de havde en masse ting der skule klargøres. Nattens målinger skulle tilrettelægges og da Julemanden brugte alt sin tid i køkkenet, så var det nu blevet Frinels opgave, at følge med i nyhederne, efterhånden som de kom ind. Lionel havde sendt alfer ud til alle depoterne indtil mørket faldt på, med et håb om, at de fandt nye spor, eller at de unge mennesker skulle dukke op, nu hvor det var lørdag, hvor menneske børn jo holder fri. Men efterhånden som alferne kom retur, så var det tydeligt, at så heldige var de ikke, for alle alferne kunne berette om uberørte lysninger.

Klokken var over ti om aftenen førend Michael og Lotte ankom hjemme hos Bo som de sidste. Bo smilede; ”Har du huske nøglen”? Michael nikkede; ”naturligvis”. Lotte lyste op; ”skal vi da ned i hulen igen”. Bo kiggede rundt på de andre, men ingen af dem sagde noget, så det var åbenbart op til ham; ”vi har talt om det, men vi tror ikke, at det er en god ide”. De sørgede for at alt var pakket til næste dag. Der var vandfaste tusser i forskellige farver, skitser over det de skulle tegne på stenene samt kort og kompas, hvis de nu skulle have glemt, hvor lysningerne var henne.

© Skumfod