(af Skumfod)

Lionel så fuldstændigt nedtrykt ud, da Frinel kom ind i Julemanden værelse. Julemanden var allerede i fuld gang nede i køkkenet sammen med Lioline. Frinel havde en stor medlidenhed med Lionel, for selvom Julemanden igennem tiden også havde budt ham på masser af udfordringer, så var dette trods alt den største katastrofe, de havde stået over for i hans næsten 700 års levetid. Og der havde ellers været nogle store udfordringer. Frinel mindes da det unge rensdyr Rudolf i 1563 var stukket af, da Laki på Island var ramt af vulkanudbrud i 1783 eller da Julemanden krævede at der kom Julegaver ud i Tyskland og England under anden verdenskrig på trods af bombardementerne. Set fra et jule synspunkt, så var dette værre, for hvis ikke nøglen blev fundet, så var der en utrolig mængde julegaver, som ikke kunne bringes ud i år. Frinel smilede til Lionel; ”hvad er sket min ven”? Lionel forsøgte at smile tilbage; ”Jeg har de sidste par dag haft en masse alfer ude i de skove omkring Næstved, hvor vi har depoter, men de unge mennesker har ikke været derude, hvilket jeg ellers havde ventet. Frinel grinede; ”Jeg holder utroligt meget af menneske børn, men de har nu aldrig været forudsigelige”; han satte sig ned ved sin stak af ’Julemandens historie’; ”men til gengæld har de en vane med at overraske, så måske finder de os før end vi finder dem”. Lionel så skrækslagen ud ved tanken; ”og det siger du, som om det er en god ting”. Frinel grinede; ”igennem tiden har masser af børn mødt Julemanden, og det er med til at holde myten om Julemanden i gang, også her i Danmark”. Det var tydeligt, at se på Lionel, at han ikke forstod, hvordan at hans forgænger kunne se så let på det. Frinel smilede; ”I 1969 mødte han den dengang 7 årige Martin Miehe-Renard, som siden blandt andet har skrevet 4 af tidens store julekalendere”; han bemærkede, at Lionel nikkede accepterende, så han fortsatte; ”under anden verdenskrig der mødte han i 1944 den 6 årige Flemming Jensen, som han faktisk mødte igen på Grønland i 1974”; han bemærkede, at Lionel nærmest blev sur over, at han nævnte Flemming Jensen, men han fortsatte alligevel; ”hvilket blandt andet har givet 3 fantastiske julekalendere”. Lionel lignede en der havde fået varm chokolade ned i den forkerte hals; ”det kan du da ikke mene”; Han holdt en kort pause for at få styr på alle de følelser, som gik igennem ham lige nu; ”først var det ’Nissebanden’, som gav os problemer med at være her i området, og bagefter kunne vi dårligt bevæge og rundt på Grønland, da han kom med ’Nissebanden på Grønland’. Frinel begyndte at juble af grin; ”Lionel min kære ven, du tager det jo alt for personligt”; Han tog det øverste bind fra sin stak af bøger; ”Der er tale små gener i forhold til, at det holder myterne i live”; Han var nu færdig med at grine, og nøjes med at smile til Lionel; ”og så er de både gode og sjove at se”. Han begyndte at læse, alt imens han tilføjede; ”og så får julemanden ekstra meget energi hver gang, at disse julekalendere vises”.

Muhammed havde været utrolig kreativ siden i går. Otte forskellige systemer havde han lavet, og nu forsøgte han, at forklare alle systemerne for de andre. Det var dog ikke alle ideerne, at de kunne forstå, og derfor troede de ikke rigtigt på det. Der var dog 3 ideer, som de kunne være enige om. Den første var tegninger af juleting, som i antal skulle passe med et af deres telefonnumre. De blev enige om, at de ville tegne den på stenen i de 2 skove, som de allerede havde været i, men det kunne de ikke nå at gøre før end hen over weekenden. Den anden ide var en tekst kodet på baggrund af juleevangeliet. De var dog ikke sikre på, hvordan de skulle få den spredt, men det måtte de tænke nærmere over. Den sidste ide var faktisk den mest simple. De skulle skrive et læserbrev, som skulle hedde ’Nøglen til en god jul’. Maria og Lotte var enige om, at dette nok var en opgave, som de var bedst til. Og samtidigt ville de nok ikke blive nær så meget til grin, som hvis det blev skrevet af en af drengene.

Julemanden kiggede på Lioline, da de om aftenen sad og drak varm chokolade sammen med Lionel og Frinel; ”I morgen skal vi have æbleskiver”. Lioline kiggede på ham; ”er der nogen bestemt grund til, at vi skal have æbleskiver”? Julemanden smilede; ”ja for de skal laves af vores alfer fra Nordpolen”; han holdt en kort pause inden han fortsatte; ”på baggrund af den opskrift, som du giver dem”. Lioline undrede sig over, hvad der var specielt ved hendes opskrift på æbleskiver, da Julemanden blinkede med det ene øje og tilføjede; ”din opskrift på frikadeller”.

© Skumfod