(af Skumfod)

Julemanden og Lionel kom tilbage lige før end det var tid, til at modtage nattens målinger. Lioline stod med varm chokolade klar til dem; ”hvordan gik det”. Lionel så med bekymring på sin søster; ”vi har besøgt de 6 depoter, som ligger tættest på Næstved, og ved to af dem er der spor efter fem unge mennesker”; han holdt en pause inden han fortsatte; ”og ved den ene tyder det på, at de har været nede i depotet”. Mere nåede han ikke at fortælle, for nu væltede meldingerne ind, og Lionel, Gotha og Lioline fik travlt med at sætte nye knappenåle i det store kort på væggen. Da det hele var overstået, kiggede Lionel og Julemanden op på kortet. Når julemanden havde masser af energi, så var hans hjerne også rimelig skarp, og derfor var Lionel ikke overrasket over Julemandens ord; ”så kom vi ned på en 7-8 blokke”.

Michael og Lotte holdt møder med deres tre kammerater Bo, Muhammed og Maria ved hver mulighed de havde. Der var sikkert mange der undrede sig over, at de holdt møder i et hjørne i hvert frikvarter, men der var ikke nogen, som gad, at blande sig. Da de havde fået fri forsatte de hjemme på Michaels værelse. De var rimeligt sikre på, at der var tale om depoter alle de steder, hvor der var prikker, selvom det nok mest af alt var et gæt. De troede også alle sammen på at det var Julemandens nøgle, men hvordan fik de den så tilbage til ham. Da det var blevet tid til, at de tre kammerater skulle hjem havde de nedskrevet en masse ideer, men de var ikke blevet enige om nogen af dem.

Julemanden skævede til chokoladen, som Lioline kom ind på værelset med;. Hun smilede til ham; ”bare rolig, jeg har selv lavet den”. Både Julemanden og Lionel åndede lettet op. Risengrøden til aften havde været en sand katastrofe. Alferne fra Nordpolen havde puttet en lille smule sukker i grøden i stedet for salt. Til gengæld havde de blandet salt i kanelen. Lioline og de to køkken alfer fra Grønland var meget i tvivl om, om der var tale om uheldige episoder, eller om det hele var bevidste handlinger fra de to andre køkken alfers side.

Lionel var endeligt blevet færdig med alle hans beregninger, oven på nattens målinger, og havde som forventet noget frem til de samme 7-8 blokke, som Julemanden havde udpeget om natten.

© Skumfod