(af Skumfod)

Da klokken var to ventede Julemanden sammen med de tre alfer Lionel, Gotha og Lioline med hver deres krus chokolade, på at meldingerne skulle komme ind fra den sydlige del af Næstved. Da de kom, fik de tre alfer meget travlt, for meldingerne ankom meget hurtigere end den første gang, og flere gange måtte de tre alfer bede deres observatører om at vente med deres meldinger. Da klokken var ti minutter over to, var det hele overstået, og de kunne alle fire studere resultatet. Det var tydeligt, at bygninger og højdeforskellene i landskabet havde meget at sige, for så man på den inderste kreds af hvide knappenåle, og den yderste kreds af røde knappenåle, så var de så ujævne, at de selv ikke på afstand kunne forveksles med cirkler. Julemanden håbede, at det nok til at nøglen kunne findes, for nu tættere de kom på juleaften, desto mere bekymret var han begyndt at blive.

Da julemanden stod op efter næsten ti timers søvn, skyndte han sig ud af sit værelse, for at få den nyeste status. Til hans store overraskelse, så var Lionel og Gotha de eneste, som var til stede i den store entre. Gotha stod ved kortet på en stige, med en kæmpe lineal i hænderne, alt imens Lionel sad på gulvet, og lavede beregninger. I midten af kortet var placeret nogle knappenåle, der tydelig vidste det nederst af to kredse, hvor den yderste var markeret med blå knappenåle og den inderste med gule knappenåle. Selvom kredsene kun var omkring halvvejs, så var det tydeligt, at de var endnu mere ujævne end de to yderste kredse, som var afmærket med hvide og røde knappenåle. Julemanden kiggede ned på Lionel, som slet ikke havde opdaget Julemandens tilstedeværelse; ”hvordan ser det ud”? Lionel kiggede op på Julemanden, og forsøgte at smile uden at det lykkes; ”Det er svært at se endnu, men vi får da dannet et billede af hvor nøglen kan befinde sig”; han tog sig en tår at drikke, fra det krus som han havde stående ved siden af sig, inden han fortsatte; ”desværre er det tydeligt, at nøglen befinder sig i et kvarter bestående af boligblokke, hvilket gør det sværere at finde den”. Julemanden nikkede bekræftende for at bekræfte at han forstod, hvad alfen sagde, men han valgte ikke at sige noget.

De fem teenagere havde fået lov til, at overnatte hjemme hos Bo, så derfor ankom de først efter aftensmaden. Muhammed var geniet med en computer, og derfor var det ham der sad med sin bærebare computer, som var koblet til Bos Internet forbindelse. Muhammed havde fundet online billedbehandlings programmet Pixlr, som i store træk var en gratis udgave af Photoshop. Han var startet med at indlæse billedet af kort skitsen, og oven på det havde han lavet et nyt lag, hvor han nu gentegnede alle streger og pletter. De andre sad spændte og fulgte med, selvom det måske ikke var det mest spændende der foregik. Da han var færdig indlæste han et billede af det kort, som skulle ligge inden under. Det lyder måske som en nem opgave, at få de to til at ligge præcist henover hinanden, men det tog næsten to timer før end de alle fem var tilfredse med resultatet. Hvad de ikke havde været opmærksomme på, var at de nu ikke havde den gode opløsning, som kortet var i. Muhammed gemte flere forskelle udgaver af billedet, hvor den ene kun indeholdt den nytegnede gennemsigtige skitse. Så åbnede han kortet i sin fulde opløsning, og lagde sin skitse oven på. Denne gang tog det under en time, at få de to lag til at passe sammen. Han printede fem kort på Bos printer, hvorefter at han lavede to mere detaljerede kort over de to skove, med prikker, som lå tæt på Næstved by. Da de alle fem sad med tre kort hver, blev de enige om, at de næste morgen ville tage på udflugt til de to skove.

© Skumfod