(af Skumfod)

Det var ikke hvert år, at han havde muligheden, men når det var muligt, så nød han at besøge Axeltorv i Næstved den dag juletræet skulle tændes. I år var lykkes, at få alt til, at falde i hak, så han kunne være der. Julemanden smilede, for han elskede at opleve den jule glæde der var hos alle børnene. Selvom det ikke var det første år, hvor der samtidigt var internationalt julemarked i på torvet, så var det første gang, at Julemanden selv fik muligheden for at opleve det.

Julemanden var naturligvis klædt i almindeligt tøj, så for alle de børn der var på torvet i Næstved for at se juletræet blive tændt, der var det julemanden, som stod oppe på scenen sammen med Borgmester Carsten Rasmussen, der var den rigtige julemand. Dette var ikke noget, som generede den rigtige julemand, som i stedet nød, at ingen lagde mærke til ham.

Det var i midten at det nittende århundrede, at alfen Lionel, fandt på ideen, at oprette gave lager rundt omkring i hele verden for at de var nemmere at komme til. På det tidspunkt havde Julemanden klaret sig med to lagre og fabrikker, som lå henholdsvis på Nordpolen og på Grønland. Den opmærksomhed, som diverse julefortællinger havde bragt om netop disse to steder, var også en af grundene til, at Lionel mente, at det ville være klogt, at sprede beholdningerne af gaver ud over hele kloden, foruden det faktum, at det ville lette både Julemanden, og alfernes arbejde, på årets lange travle dag, juleaftensdag. Lionel måtte bryde en masse uskrevne regler for at fortælle sin ide til Julemanden, for da han var en purung alf på 164 år på det tidspunkt, så var der ikke nogen af de andre alfer, som tog hans ideer seriøst. Det var derfor heller ikke en populær beslutning, da Julemanden gjorde Lionel en af sine personlige rådgivere. Lige så upopulært var det, da han et par år efter, tog Lionels lillesøster Lioline på 132 år, i tjeneste som en af hans personlige hjælpere, men Julemanden havde nu erfaret, at det var sundt med nogle nye unge kræfter omkring sig.

Det første skandinaviske lager, havde man lagt under den jyske hede, men det havde hurtigt vist sig, at det at alle de lokale jyde kendte hinanden, gjorde det svært, at bevæge sig ubemærket rundt i oplandet. Efter flere års besøg rundt omkring i både Sverige, Norge, Finland og Danmark, så faldt valget på Næstved området. Selvom alle kendte alle i oplandet omkring den lille købstad i det sydsjællandske, så var man alligevel så tæt på hovedstaden, at man ikke tog sig af, at der var fremmede i området. Ved kommune reformen i 1970 blev denne opmærksomhed yderligere reduceret, hvilket man var glade for, for på det tidspunkt havde man allerede oprettet elve depoter rundt om Næstved. I 1977 åbnede alferne Julemandens syvende bolig, som man havde anlagt under Svenskekløften på Gisselfelds jorde. Julemanden synes godt om den litterære reference til bøgerne om Svend Gønge, selvom de slet ikke foregik i dette område af landet.

Der gik ikke engang 10 år, førend det skulle vise sig, at stedet alligevel ikke var så godt, som man havde troet. Komikeren Flemming Jensen kom i 1984 med julekalenderen ”Nissebanden”, som lige pludseligt fortalte, at Julemanden har forbindelse til Holme-Olstrup lidt uden for Næstved, hvor Nissebanden boede. Der var ikke ret langt fra Svenskekløften til Holme-Olstrup, og nu var det i flere år svært for Julemanden at bevæge sig rundt i offentligheden, uden at der var børn, som mente, at nu havde de fundet Julemanden, hvilket jo faktisk var rigtigt nok. Samme problem kom efter genudsendelserne i både 1992 og 2001, og derfor var det ikke så tit, at julemanden kom til Næstved mere.

Julemanden var ikke taget alene til CityNight, for med sig havde han Lioline, der til trods for sine nu 190 år lignede en pige på en 7-8 år, det vil sige bortset fra de specielle øre, som gik op i en spids, men lige nu var gemt under en rød og grøn stribet strikke hue. Da borgmesteren havde tændt juletræet, og den falske julemand var færdig med at kaste karameller ud til børnene, gik Julemanden og Lioline endnu en tur rundt på torvet, hvor de nød de forskellige stande og den glade stemning. Deres opmærksomhed var så fokuseret på at nyde hele oplevelsen, at ingen af dem lage mærke til den dybe lyd, da noget faldt ud af den ene lomme på julemandens store varme frakke, og landede på fliserne, lige ved siden af skulpturen ”Slattenpatten”. I endnu et par timer gik de rundt i Næstveds gader, hvor de nød den glade stemning, og studerede de butiksvinduer, hvor der var lavet en ordentlig jule udstilling, førend de besluttede sig for, at det var tid til at vende tilbage til Svenskekløften.

Da de nåede tilbage til Svenskekløften, stod Lionel klar til at modtage dem. Det var ikke fordi, at det var en nødvendighed, at han var der. Lionel var der udelukkede, fordi han ville være den første, som hørte beskrivelserne fra Julemanden og hans søster, når han nu ikke selv havde haft tid til at tage med på torvet i år.

© Skumfod