(af Skumfod)
Onsdag morgen startede med endnu en dobbelt time med fru Antonsen, og Lotte stod klar ved lærerværelset, da fru Antonsen kom ud, for at gå til timen. “Hej Lotte”; fru Antonsen smilede; “er det mig du venter på”? Lotte nikkede, men lige nu havde hun helt glemt, hvad hun ville sige. Fru Antonsen førte Lotte et par meter ned ad gangen, så de kom væk fra døren; “nå, men det må jo så være første gang”; fru Antonsen grinede, da hun kunne se på Lottes ansigt, at hun slet ikke forstod, hvad meningen var med denne sætning; “jeg mener, at jeg ikke kan mindes, at du nogen sinde har ventet på en lærer hernede”? Lotte smillede; “det tror jeg heller ikke, at jeg har”; Lotte holdt en kort pause; “men jeg synes du skulle være den første, som fik at vide, at vi har besluttet os, for at få barnet”. Fru Antonsen smilede og gav Lotte et kram; “tillykke med det”. Lotte nappede sig selv i underlæben inden hun fortsatte; “jo tak, nu er problemet bare, hvordan vi siger det til resten af klassen”. Fru Antonsen grinede igen; “hvis du stoler på mig, så tror jeg nok, jeg har en ide til hvordan vi gør”; Lotte nikkede med et stort smil, og fru Antonsen fortsatte; “men gør det noget, hvis jeg snyder Inspektør Klemmesen, til at være tilstede, for det er nok bedst, at han er i mellem de første som får det at vide”. Lotte grinnede; “hvordan vil du snyde Hr. Klemmesen”? fru Antonsen smilede; “lad du bare mig klare den sag, og så må du jo hellere smutte ned i klassen”.
Fem minutter efter Lotte var kommet ned til klassen, ankom Fru Antonsen sammen med Inspektør Klemmesen. “Godmorgen alle sammen”; fru Antonsen smilede til klassen, hvilket faktisk ikke var noget, som skete ret tit; “vi skal i dag prøve noget nyt, og derfor har jeg bedt inspektøren om, at være mine ekstra øjne, da det er første gang, at jeg forsøger noget af denne stil”; hun holdt en kort pause; “så bare roligt, der er ikke nogen som er i problemer af nogen art”. Inspektør Klemmesen smilede, for det var faktisk sjældent, at han var inviteret på besøg i en klasse, hvor der ikke var nogen problemer. “Vi skal debattere”; fortsatte fru Antonsen; “og det bliver på den måde, at en af jer får lov til, at vælge et emne, og så diskutere vi det emne”; hun holdt en kort pause; “og det er vigtigt, at I alle sammen siger jeres ærlige mening, og når v er færdige med et emne, så er der en ny, som får lov til starte et emne”. Alle smilede. for dette var helt klart bedre end den diktat, som de troede, at de skulle starte med. Lotte havde godt regnet ud, hvad ideen var, og nu tænkte hun på, hvordan hun skulle formulere sit emne bedst. “Lad os starte”; fru Antonsen kiggede ned på klasselisten, som om hun tilfældigt ville vælge en person; “jeg tror Lotte får lov at starte”.
Lotte havde lige fået sit spørgsmål på plads, da hun rejste sig op; “jamen så så vil jeg godt vide, hvordan man bør reagere”; Lotte havde fået smag for det, at tiltrække folks opmærksomhed, så hun holdt en unødvendig pause, inden hun fuldførte sit spørgsmål; “når man finder ud af, at en klassekammerat og veninde er gravid”? Kim, Dennis, Irene, Susie og fru Antonsen kiggede på Lotte, men de var også de eneste, for lige nu kiggede alle de andre på Susie, som slet ikke havde opdaget den uberettigede opmærksomhed. Lotte havde til gengæld været forberedt, og da hun stod op, havde hun næsten det samme gode overblik over klassen, som fru Antonsen havde. Lotte begyndte at grine; “nej Susie er ikke gravid”; hun holdt en kort pause, imens hun ventede på, at det igen var hende, som havde klassens opmærksomhed; “jeg er gravid”.
Inspektør Klemmesen kiggede smilende på fru Antonsen; “så det var derfor, jeg var inviteret”. Fru Antonsen smilede og trak på skuldrene; “ja, jeg synes hellere, at du måtte hører her, fremfor at du hørte det på gangen”. Hr. Klemmesen rystede på hovedet; “så der er slet ikke nogen debat”? Fru Antonsen grinede; “jo, for debat ideen er skam rigtig nok, men jeg havde ikke regnet med, at den skulle bruges før om et par måneder”; hun holdt et kort pause, og kiggede ud over klassen, som var optaget af, at drukne Kim og Lotte i spørgsmål; “og Lottes emner er et perfekt emne, at starte med”. Det tog lidt tid for fru Antonsen, at få debatten igang igen, men da først debatten var igang, så var den både seriøs og indholdsrig, og da timen var ved, at være slut, så havde de nået to emner mere.
Klassen havde taget Lotte og Kims nyhed med en stor glæde, men under debatten havde det vist sig, at de fleste af kammeraterne var enige med Irene, og at de mente, at deres valg var stor fejl. Den åbne ærlighed, som eleverne lagde for dagen, blev understreget, fra en helt uventet side, da Annabella klassens nyeste pige tog ordet. Annabella var en stille pige, som det meste af tiden holdt sig for sig selv, og når hun var nød til at tale, mest benyttede sig at korte sætninger. “Jeg kan da godt forstå dem”; Annabella smilede til Lotte, som sad længere fremme i klassen; “selvom jeg er jomfru, så er jeg sikker på, at hvis jeg elskede den rigtige fyr, og blev gravid med hans barn, så ville jeg være ligeglad med alderen, og så ville jeg vælge, at få barnet”; hun holdt en kort pause, inden hun tilføjede; “selvom det nok ikke ville blive med min mors og min stedfars velsignelse”.
Da den tredie debat var slut, der var der under fem minutter tilbage af timen, og fru Antonsen valgte for en enkelt gang skyld, at sende klassen tidligere til frikvarter. Lotte og Kim gik med fru Antonsen og Inspektør Klemmesen ned på lærerværelset, så de selv kunne overbringe nyheden til de andre lærere.
Læs “Kapitel 31A: Hemmeligheder” af Skumfod
© Skumfod
