(af Skumfod)

Lotte og Kim gik begge to i deres egne tanker, da de var på vej over til Kim’s forældre. Der var ingen tvivl om, at Lotte’s forældre havde overrasket. På en måde, så havde deres ærlighed omkring mulighederne været nærmest kynisk, men samtidigt havde det unge ventende par forventet gode råd, men alt hvad de havde fået, var beskrivelser af løsningerne. Ingen af dem var sikker på, hvad der var det rette, for alle tre løsninger havde rigtig dårlige sider, men de havde også deres tilsvarende gode sider.

Inden de gik ind kyssede Kim hende, samtidigt med at han gav hende et kæmpe knus. Da de kom ind fandt de Kim’s forældre siddende foran fjernsynet. Kim besluttede øjeblikkeligt, at han lige så godt kunne sige det ligeud med det samme; “jeg vil ikke trække det her ud, så jeg kan lige så godt sige det med det samme”; Det var så her, at han alligevel tøvede et kort øjeblik, men da han bemærkede, at han havde deres fulde opmærksomhed allerede, så valgte han at fortsætte; “selvom vi har brugt kondomer, så er Lotte gravid”.

Lotte og Kim havde forventet, at denne besked ville overraske, men i stedet var det dem, som blev overrasket over de ord, som kom fra Kim’s far; “ja, det måtte vel være det”. Kim gloede på sine forældre; “havde i vente det”? Kim’s mor smillede; “skat, når folk ændre adfærd, som Lotte gjorde med sms beskeden til dig i dag, så skyldes det formodentligt noget dårligt, og selvom der naturligvis kunne være flere muligheder, så var de mest sandsynlige, at Lotte enten ville slå op, eller at hun er gravid”. Kim’s far smilede, da han fortsatte sin hustrus udmelding; “og selvom Lotte er en meget speciel og stærk pige, så ville hun nok ikke komme her sammen med dig, for at fortælle, at I var gået fra hinanden”. Logikken var både klar og forståelig, men den kom alligevel fuldstændig bag på det unge par. Efter et kort stykke tid, så tog Kim’s mor ordet igen; “sæt jer dog ned, I bliver jo ikke større af at stå op – hvordan har dine forældre taget nyheden”; sluttede hun henvendt til Lotte. Lotte smilede; “altså min mor fornemmede det jo før end jeg gjorde, så hun har været et skridt foran hele dagen, men min far har nu også taget det flot”. Kim’s mor smillede af svaret, men hun var kun lige begyndt med spørgsmålene; “Har I valgt at få barnet”? Spørgsmålet var så direkte, at det kom bag på det unge par. “Det ved vi ikke endnu”; Kim’s så nærmest bekymret ud, da han svarede; “vi kender de muligheder, som der er, men vi eller for den sags skyld Lotte, har ikke truffet nogen beslutninger”. Kim’s mor nikkede bekræftende, men sagde ikke noget, så Kim fortalte om deres samtale med Lottes forældre. “Klogt”; sagde Kim’s far imens han kiggede på sin hustru, da Kim havde afsluttet sin fortælling; “vi bør vel forholde os på samme måde”. Kim’s mor nikkede igen bekræftede, men det var tydeligt, at se på hende, at hun havde nogle gode råd, som hun nu modstræbende måtte holde for sig selv. Efter en periode, hvor ingen sagde noget, så Kim’s mor igen på Lotte; “Men Lotte, selvom dine forældre naturligvis har ret, så er dette også Kim barn, så jeg håber, at du i høj grad vil tage Kim’s råd og ønsker i betragtning. Lotte nikkede smilende; “jeg ville ikke have det anderledes, hans mening betyder i forvejen alt for mig, og på dette område, så er hans mening den vigtigste alles”.

Da de lidt senere sad på Kim’s værelse, der lagde de en lille slagplan. Som udgangspunkt ville de ikke sige noget imens de var i skole, men de ville i stedet prøve, om det var muligt at tale med Irene, Susie og Dennis, enten fredag aften eller lørdag. Og så ville Kim prøve, at invitere dem selv til frokost hos Alberte og Johnny om søndagen.

Da Lotte skulle til, at gå hjem kom det spørgsmål, som hun havde tænkt over i flere timer; “Kim, har du ide, hvad jeg bør vælge”? Kim grinede; “Skatter, det er ikke ideer jeg mangler, men derfra og hen til, at jeg har en ærlig mening, der er alt for langt endnu – Jeg aner faktisk ikke, hvad jeg synes er bedst – eller værst for den sagt skyld”. Lotte smilede; “det kender jeg godt”; og så kyssede hun ham.

Læs “Kapitel 22A: De første råd” af Skumfod

© Skumfod

Print Friendly, PDF & Email